Politiet har foretaget tre anholdelser i Sindal i indbrudssag - to af de anholdte er fredag over middag blevet fængslet ved et grundlovsforhør fredag ved retten i Hjørring. Opdateret kl. 13
Sagen begyndte med, at der natten til torsdag - ironisk nok - blev stjålet et pengeskab med nøgler fra Dansk Vagt- og Alarmservice i Sindal.
Da politiet torsdag eftermiddag var på besøg hos en 29-årig mand fra Sindal, opdagede man en hel del af nøglerne, hvorefter beboeren blev anholdt.
Kort efter blev også en 24-årig mand fra Sindal anholdt i sagen, men ordensmagten var ikke færdig endnu.
Torsdag nat blev en 34-årig mand fra Hjørring nemlig også anholdt i sagen, det skete også i Sindal.
Den 34-årige og den 29-årige er i den grad er belastet af deres fortid, så de blev sidst på formiddagen fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hjørring, hvor politiet gerne ville have de to fængslet - og det lykkedes.
Dommeren fængslede dem begge i fire uger.
Den 34-årige mand fra Hjørring valgte at kære afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
26