FAKTA
I marts 2010 rejste Bjerg Arkitektur i spidsen for en 45 mand stor delegation fra Hjørring og omegn til Darmstadt i Tyskland for at se forskellige eksempler på passivbyggerier. Konceptet blev udviklet her i starten af 1990'erne, og siden er der i byen bygget adskillige tusinde passivhuse.
Passivhuse efter Darmstadt konceptet er anderledes i forhold til andre former for energibesparende byggeri. Til et passivhus kigger man først på at formindske energitab ved at tætne en bygnings klimaskærm, og bagefter ser på behovet for at tilføre ekstra energi til opvarmning. De fleste andre energirigtige byggerier ser på, hvilke alternative kilder der kan tilføres.
Betegnelsen passivhus er ikke beskyttet, men et certificeret passivhus opfylder et krav om at energiforbruget til rumopvarmning ligger under 15 kWh pr. kvadratmeter om året. Det er 90 procent under det normale forbrug til opvarmning.
Bjerg Arkitektur har sammen med Bagterp Murerforretning, PL Service, Hæstrup VVS og Ilbro Tømrer/Maskinsnedkeri bygget et dobbelthus i Æblehaven som første trin i et større boligprojekt med 14 private boliger.
I Æblehaven opfylder solindfanget fra store sydvendte vinduer behovet for ekstra varme. Desuden kommer der gratis varme fra et ventilationsanlæg. Der er 3 glas vinduer, som blokerer for kuldeindtræk. I boligen er der et lille elforbrug til at drive varmepumpe, ventilation og en elvarmeplade.
Allerede på nuværende tidspunkt opfylder passivhuse efter Darmstadt konceptet de lovkrav for energiforbrug, som skal gælde fra 2015. Her vil kravet til almindelige huse ligge på 63,5 kWh pr. kvadratmeter om året. Husene opfylder også lovkrav, der skal gælde fra 2020.
-
Print artikel
21. jan 2012 kl. 15:12
jens Holm
Læs/besvar
Fint nok.
Men hovedmassen af det samlede byggeri er jo ikke sådan. Det er i resten, man kan vinde noget, som batter ved isolering, planlægning af rentabel by- og bygningsrenovering og genbebyggelse fremfor at sprede sig ud - som man gør på den mest pandeflade måde. Kommunen har en masse tomme bygninger og en række dårligt isolerede, der er i brug.
Man har alt for mange bygninger og kan kun håbe, at disse glade indflyttere resulterer i, at et tilsvarende antal boliger og andre bygninger - og ca 1000 til - forsvinder snarest muligt.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
24