Bedrageri i delikatessen

Lidt for billige rejer kostede Super Best-ansat jobbet. Foto: Henrik Louis
Lidt for billige rejer kostede Super Best-ansat jobbet. Foto: Henrik Louis

Avisannonce

Annonce


Tidligere ansat fik betinget dom for at sætte varer ned - og købe dem selv.

Forsvareren mente, at Super Best med sin politianmeldelse mod en tidligere ansat forsøgte at skyde gråspurve med kanoner - og selv om dommen måske ikke lød af meget, så var det en "vingeskudt gråspurv", der væbnede sig med sit lommetørklæde, da hun fik en betinget dom uden straffastsættelse tirsdag ved middagstid.

- Hun magter ikke at føre sagen videre, så dommen modtages, lød de sidste ord i salen fra forsvarer Axel Staugaard Pallesen, da Retten i Hjørring behandlede sagen.

Stoppet i kontrol

Den 57-årige kvinde, der bor i Vendsyssel, blev tiltalt for bedrageri efter en episode i foråret 2011.

Hun arbejdede i delikatessen i Super Best på Frederikshavnsvej i Hjørring, og en dag prismærkede hun rejer og ristede champignoner - som havde en samlet markedsværdi på 600 kroner - og satte varerne ned til 100 kroner, hvorefter hun gik op og betalte ved kassen.

- Datoen var ved at løbe ud, så jeg købte varerne, da vi ikke kunne sælge dem, lød begrundelsen fra den 57-årige i retten.

Efter fyraften blev hun dog stoppet i en kontrol, som alle ansatte skulle igennem. Kontrolløren studsede over, at hun havde købt ret store mængder fra delikatessen til blot 100 kroner, og derfor blev hun bedt om at følge med på kontoret. Herefter fulgte fyring og politianmeldelse.

6500 medarbejdere

Reelt har bedrageriet altså drejet sig om cirka 500 kroner, men trods beløbets minimale størrelse, så blev også Dagrofas sikkerheds-koncerchef Flemming Dammann også indkaldt i vidneskranken.

- Man må ikke som ansat selv sætte prisen ned på en vare, og så købe den bagefter, faslog han.

- Med 6500 medarbejdere, er vi nød til at være rimeligt rigide, tilføjede han.

Sikkerhedschefen fandt det "usandsynligt", at den 57-årige kvinde ikke skulle have kendt til disse regler.

Det lykkedes ikke i retten at få belyst, hvor tæt på sidste salgsdato de købte produkter var. Men reglerne foreskriver, at de skulle være smidt ud, hvis de var for gamle - og skulle de været købt til nedsat pris, fordi de snart overskred sidste salgsdato, så kunne det først ske, hvis butikkens slagtermester havde sagt god for prisnedsættelsen.

- Jeg har fået min straf

Det var en enig domsmandsret, der kendte kvinden skyldig i bedrageri-tiltalen, selv om forsvareren havde forsøgt at hive i den anden retning.

- På papiret er det en lille sag, men som alle kan se, er hun meget påvirket af sagen. Hun har ikke haft til hensigt at begå noget kriminelt, sagde Axel Staugaard Pallesen.

Selv sagde den 57-årige:

- Jeg har mistet mit arbejde og min selvtillid. Måske har jeg begået en fejl, men jeg har fået min straf.

Dommer Jette Skole forklarede kort, hvorfor det endte på en betinget dom uden straffastsættelse.

- Det er ikke vores indtryk, at du har gjort det før, og vil gøre det igen, Men i denne sag, er vi ikke i tvivl om, at du har begået noget strafbart, som du har vidst, at du ikke måtte gøre. Og da det er sket på en arbejdsplads, så kan vi ikke nøjes med bøde, lød det.

Den 57-årige har siden fået nyt arbejde, men frygter, at dommen kan få indflydelse på hendes nye ansættelsesforhold.

Print artikel

Kommenter denne artikel

16. feb 2012 kl. 16:02 aage petersen

Læs/besvar

Hvis der er nogen der sku være dømt for bedrageri er det Super Best butikerne de gange de er blevet taget i at sælge ompakket gamlet kød som nyhakket kød hvis ikke damen havde købt rejerne var de nok dagen efter blevet solgt som nyfangne rejer..

Læs/besvar

16. feb 2012 kl. 20:44 Hans Peter

Læs/besvar

Forstår udmærket, at Super Best er nødt til at være "rigide" som security-manageren udtrykker det. For selv om rejerne måske havde en tanke, og ikke længere kunne sælges som friske rejer, så var de vel tiltænkt en hovedrolle i næste dags "Super-Best-Delikatessens Lækre Hjemmelavede Rejesalat" til 250 kroner kiloet......I øvrigt er det tydeligt at se på billedet, at rejerne er sådan "lige før"

Læs/besvar

16. feb 2012 kl. 23:30 Kirsten Madsen

Læs/besvar

For lille en sag, at politianmelde og køre en retssag om. Kvinden foretog en overilet handling, som alene burde være behandlet internt mellem ledelse og den ansatte. Den fremgangsmåde mod en dygtig ansat tjener slet ikke Super Best til ære. Det vil blive husket!

Læs/besvar

17. feb 2012 kl. 04:19 Ragazzon

Læs/besvar

Ja vor herre bevar mig vel. At belaste vores retssystem med magen til flueknepperi. Hvad har det ikke kostet at SuperPEST har fået statueret et eksempel. Nej som der også siges. Lad de hunde få nogle millionbøder når de selv snyder, hvem husker ikke SuperBest's kødskandale. Men vores retssystem er bedre gearet til at klaske den lille mand et par flade lussinger, end til at holde de store syndere i kort snor.....

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 33

Hjørringnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere