Børnechef sagt op i Brønderslev

Kommunens børne- og kulturdirektør Henning Risager (billedet) forklarer, at fratrædelsen er sket med udgangen af marts måned efter gensidig aftale. Arkivfoto: Henrik Louis
Kommunens børne- og kulturdirektør Henning Risager (billedet) forklarer, at fratrædelsen er sket med udgangen af marts måned efter gensidig aftale. Arkivfoto: Henrik Louis

- Han har ikke levet op til vores forventninger, siger børne- og kulturdirektør Henning Risager om, at en afdelingsleder i Brønderslev er fratrådt efter Serritslev-sagen.

Den daglige leder for Serritslev-sagen i Brønderslev Kommune er ikke længere ansat i kommunen.

Den 50-årige chef er fratrådt sin stilling som afdelingsleder i børne- og familieafdelingen.

Kommunens børne- og kulturdirektør Henning Risager forklarer, at fratrædelsen er sket med udgangen af marts måned efter gensidig aftale.

Det sker godt et år efter, at Serritslev-sagen kom frem. I februar 2010 blev et forældrepar til ti børn varetægtsfængslet for vold, mishandling, vanrøgt, indespærring, tvang og seksuelle overgreb. Familien nåede at bo i Serritslev i ti måneder, inden forældrene blev anholdt og varetægtsfængslet.

Mandag aften afgør retten i Hjørring, om forældrene er skyldige og i givet fald i hvilke af de mange anklager. Begge nægter sig skyldige.

Kommunen kom under tilsyn

Brønderslev Kommunes rolle i sagen har været omdiskuteret, selv om Lolland Kommune er udpeget som den, der burde have grebet ind og tvangsfjernet børnene, inden det kom så vidt, som det gjorde.

På trods af det har blandt andre socialminister Benedikte Kiær (K) været kritisk over for Brønderslev Kommune. Derfor kom kommunen også under tilsyn af Ankestyrelsen.

Under hele forløbet har den nu afgåede chef været leder af børne- og familieafdelingen. Om afskeden med chefen siger Henning Risager:

- Han har ikke levet op til vores forventninger.

Direkte adspurgt, om der er grund til kritik af afdelingschefens håndtering af Serritslev-sagen, siger Henning Risager:

- Ja, det er der grund til. Men det er efter en samlet vurdering, at vi har sagt farvel til ham.

Som ny chef er Inge Gorm Andersen tiltrådt 1. juni. Hun var tidligere faglig leder i afdelingen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

06. jun 2011 kl. 10:20 Leif Petersen

Læs/besvar

Henning Risager er vel bare udset til at være syndebuk -. Han er vel ikke alene om det ansvar i denne uhyggelige sag - der burde rulle nogle hoveder på det lavere plan også.

Læs/besvar

06. jun 2011 kl. 10:25 Jeanett Schmidt

Læs/besvar

Denne artikel kan ikke kommenteres yderligere. vh Redaktionen

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 53

BrønderslevNyt Konkurrence

Mest læste Brønderslev

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere