Lørdag klokken 16.30 spilles første kamp for Brønderslev FC Hot Shots i Unihoc Ligaens forårsserie.
Modstanderen er Team Aarhus Floorball (TÅF), der overvintrede på fjerdepladsen i Unihoc Liga Vest og Brønderslev FC var nummer et. Sidst Brønderslev var i Aarhus, viste TÅF tænder de to første perioder og førte med 5-2 efter anden periode. Brønderslev FC vendte dog kampen totalt i tredje periode som Hot Shots vandt 0-8 og samlet sejr med 5-10.
Siden da er der løbet meget vand gennem Aarhus Å, og der er sket en masse på holdene. Brønderslev FC har forstærket sig på spillersiden med to svenske Esser Esmyr og Johansson på banen og man har fået Thomas Lodberg med på bænken.
I TÅF er der sket det, at Jens Hagbarth er blevet træner og så er der officielt ikke sket mere, men rygterne i floorball Danmark påstår hårdnakket at brødrene Henrik og Christian Engelsen står klar til Comeback på banen i NRGi Park sammen med nyerhvervelsen fra Herning i division 1, Backen André Van Enckenvort, som er topscorer i Herning. Bliver spændende at se hvem vi skal møde..
I Brønderslev-truppen er Mads Bastian Johansson kommet med som Holdleder på grund af sin langvarige knæskade, så er han med holdet under sin genoptræning.
Holdets Kaptajn Johan Uppström går stadig med skinne på sit knæ og må hverken træne eller spille, Thomas Jørgensen er skulderskadet, Joachim Gustavsson er hjemme i Sverige med skadet lægmuskel. René Bouet Jensen har endnu ikke trænet pga. skoleophold og Anders Tengnagel og Matias Thomsen er sygdomsramt, vi håber på at få nogle af disse spillere klar, men som det ser ud nu, så det er en meget reduceret trup der møder op i Århus.
Kampen vil blive forsøgt livestreamet på nettet, så at man kan følge kampen hjemme fra sin computer.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
8