Jysk Vindenergi peger på et egnet område ved Ø. Linderup.
Jysk Vindenergi har udset sig et nyt vindmølleområde med plads til tre-fire vindmøller mellem Ø. Brønderslev og Hallund.
Politikerne i Miljø- og teknikudvalget skal tirsdag se nærmere på ansøgningen fra firmaet.
Vindmøllerne skal ifølge planen have en totalhøjde på cirka 125 meter, og området er ikke udlagt til vindmøller i kommuneplanen.
Ifølge forvaltningen er der fra det foreslåede vindmølleområde til Ø. Brønderslev en afstand på cirka 1,7 km, til Hallund og Jerslev er afstanden cirka 2,9 kilometer og til Klæstrup cirka 2,4 km.
Forvaltningen mener, at politikerne bør sige ja til at sætte planlægningen af en vindmøllepark ved Ø. Linderup i gang - hvis der skal rejses fire møller i området, bør planlægningen dog ifølge forvaltningen kun sættes i værk, hvis ejeren af naboejendommen på Nibstrupvej accepterer projektet.
Dialog med naboerne
- Årsagen til, at vi ansøger om denne placering, skyldes primært, at der i området ikke findes særlige udpegede og fredede miljøzoner, som bevirker at projektet ikke kan gennemføres, står der i ansøgningen fra Dansk Vindenergi.
- Samtidig har vi brugt meget tid i området, hvor vi har informeret, og visualiseret forholdende omkring projektet. Vi har som følge heraf skabt en god debat og dialog blandt mange naboer og beboere i området.
Jysk Vindenergi påpeger, at skygge, støj og afstandskravene overholdes ud fra de lovmæssige bestemmelser.
- Og terrænet hjælper med at begrænse udsynet mod vindmøllerne. Det er deraf vores opfattelse, at vindmøllerne ikke vil virke for dominerende og markante til omgivelserne, står der i ansøgningen fra firmaet.
Retningslinjer er overholdt
Området grænser mod nord op til et større område omkring ådalen ved Stubdrup Bæk - det er udpeget til særligt værdifuldt landskab og naturområde i kommuneplanen. Vindmøllerne foreslås dog placeret uden for området, og strider derfor ikke mod retningslinierne for området. Indenfor projektområdet ligger et naturbeskyttelses område, der ikke må påvirkes negativt ved gennemførelse af vindmølleprojektet.
- Området, hvor vindmøllerne foreslås placeret, er ret kuperet, hvilket blandt andet betyder, at ådalen ikke opleves fra syd. Det kuperede terræn betyder desuden, at der kun vil være begrænset synlighed for vindmøllerne set fra Ø. Brønderslev, lyder vurderingen fra kommunens embedsmænd.
-
Print artikel
07. jan 2012 kl. 15:54
aage petersen
Læs/besvar
Hvis der skal nye vindmøller opsættes indenfor brønderslev komunegrænse er Ø.Linderum det helt ideelle sten at placere en ny vindmøllepark gerne flere end det planglagte..
Læs/besvar
07. jan 2012 kl. 19:15
jens Holm
Læs/besvar
Endnu et udslag af den danske syge. Enhver madam kaffekande blå med tilhørende mage putter vindmøller og andet ud, hvor de har mindst effektivitet. Der er lige akkurat marginelt tilstrækkelig vind i dette område.
Derefter bliver de nævnte naturligvis ophøjet til profeter, for så skal man have mange, for de giver ikke særligt stort afkast.
Man kan så med god grund sige, at en del af det slet ikke kan køre trods tilskud. Logik, logak, lo er gået.
Intet under dele af Vestas er flyttet til Tyskland, når man har den folkelige bræmme af modtsand mod velfugerende dansk højteknologi af første vi alle har brug for.
Og Dronningelunds kæmpesolfangere er samme sag. Selvom man nærmest skal op i et fly for i det hele taget at se kunen se det, så har man mødt den ene mere ævlede begrundelsese.
Ja, der man gler så den med, at fuglene skal have solbriller på for ikke at blive blændet af reflekserne.
10 år med Vk0 - tak-tak. Ikke en gang deres egne kæpheste med gylle, halm og tæskedyrt pil, har fået nogen gang på jorden - endnu.
Læs/besvar
08. jan 2012 kl. 01:55
Jensen
Læs/besvar
Sikke da en omgang vrøvl, Jens Holm. Held og lykke med mølle-projektet. Jeg håber at det kommer igennem.
Læs/besvar
08. jan 2012 kl. 03:06
jens Holm
Læs/besvar
Er det nu også det jensen, hvis 5000 mennesker med tilhørende erhverv hver skal betale 20 øre mere pr KW + moms + afgifter og have nogle ekstra møller oveni. .
Ikke et ord og gadebelysning.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
30