Gratis restaurant

i Dronninglund

Dronninglund Efterskole åbner onsdag aften dørene for interesserede. Arkivfoto: Henrik Louis
Dronninglund Efterskole åbner onsdag aften dørene for interesserede. Arkivfoto: Henrik Louis
  • 07. januar 2012 17:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

På Dronninglund Efterskole tager man nu nye og alternative markedsføringsmetoder i brug.

I forbindelse med, at der onsdag er landsdækkende "Efterskolernes aften" i tidsrummet 17.30-21.30, har man fået en sjov idé i Dronninglund.

I stedet for at invitere til traditionelt åbent hus, har man i stedet valgt at omdanne skolens spisesal til restaurant og inviterer nu interesserede efterskoleelever sammen med hele deres familie til en gratis aften på restaurant.

Maden vil blive tilberedt af skolens køkkenpersonale og serveret af elever, der går på skolen.

Man kan ringe eller maile til skolen for at bestille bord, men man kan også bare møde op, fortæller skolens forstander, Asbjørn Ramlov og garanterer, at der er mad nok.

Med til menuen hører også en rundvisning af elever på skolen, som kan fortælle om et potpourri af mange tilbud, som kan sammensættes efter eget valg.

Herunder kan nævnes skolens fem linjefag: Idræt, Adventure, Fitness, Musik og Kunst. Idrætslinjen bliver til næste år en decideret boldspilslinje, hvor man i perioder bliver trænet af den professionelle håndboldspiller Jan Lennartson, der til daglig spiller i Aalborg Håndbold.

Man kan også høre noget om skolens gode samarbejde med Dronninglund Gymnasium, som muliggør 10. klasses-tilbuddet om fire gymnasiefag på c-niveau (matematik, kemi, spansk og samfundsfag).

Det vil også være muligt at opleve skolens "Innovation lab", som er et særligt faglokale, der først og fremmest bruges af 10. Innovation - en ny 10. klasse på Dronninglund Efterskole.

Har man interesse for sprog og kultur, kan man også få noget at vide om skolens internationale klasse, som laver udveksling med en skole i Spanien.

Forstander Asbjørn Ramlov vil også meget gerne fortælle om og vise tegninger af skolens nye musikhus, som vil blive opført i løbet af foråret og stå færdig til ibrugtagning i næste skoleår.

- Vi skruer lidt op for blusset på musikområdet og får nu nogle super gode og moderne musikfaciliteter med tilhørende koncertsal.

- Der bliver virkelig noget at komme efter hvis man vil og kan noget med musik, udtaler en stolt forstander, der samtidig praler lidt med de dygtige musiklærere, der er i huset.

Men lige nu håber Asbjørn Ramlov allermest at kunne fylde restauranten med gæster onsdag aften.

- I stedet for at bruge tiden på at lave mad, kan man bare stoppe familien i bilen og køre en tur til Dronninglund, siger han.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 14

BrønderslevNyt Konkurrence

Mest læste Brønderslev

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere