15. februar kan beboerne rykke ind i de 15 nye boliger, som Boligforeningen P.M. i Brønderslev bygger i Aadalen.
De personer, der har vist interesse, var alle inviteret til at se den ene bolig, der er gjort færdig.
- Vi ville gerne have en bolig at vise frem, fortæller forretningsfører Anna Marie Nielsen fra Boligforeningen P.M.
De var stor interesse, men hovedparten af dem, der kiggede inden for, skulle bruge ekstra tid til at overveje lejemålet.
Boligerne er på 106 kvadratmeter og i to etager, og de er med altan. Der er tale om fire-værelses lejligheder. Huslejen er 6800 kr. plus forbrug.
De besøgende er meget imponerede over indretningen af lejlighederne.
- Folk skal som regel tænke sig lidt om. Det er en stor beslutning, siger Anna Marie Nielsen.
Anna Marie Nielsen siger, at interesserede gerne vil se en færdig lejlighed, inden de beslutter sig.
-Det er svært at danne sig et indtryk af en lejlighed, før den er møbleret.
Det har også været under overvejelse at møblere en prøvelejlighed.
Håndværkerne afleverer byggeriet 1. februar, og der er så to uger til at gøre lejlighederne klar til indflytning.
Boligforeningen P.M. fik opfordringer til at bygge i Aadalen, og det var denne opfordring, der blev fulgt.
- Placeringen er central. Der er ikke langt til dagligvareforretninger og til byen, siger Anna Marie Nielsen.
Anna Marie Nielsen regner med, at lejlighederne snart bliver lejet ud.
-
Print artikel
Visninger:
13