P-nødråb til politiet

Om et par måneder er kommunen klar med egne p-vagter, mener udvalgsformanden - nogle bilister udnytter den p-vagt-frie by og langtidsparkere på to-timers-pladserne. Arkivfoto
Om et par måneder er kommunen klar med egne p-vagter, mener udvalgsformanden - nogle bilister udnytter den p-vagt-frie by og langtidsparkere på to-timers-pladserne. Arkivfoto

Avisannonce

Annonce

Annonce

Kommune håber, politiet vil hjælpe midlertidigt med at give p-syndere en afgift

Brønderslev Kommune er lige nu uden parkeringsvagter. Og den situation udnytter nogle bilister - især i Brønderslev. Bilister langtidsparkerer på tidsbegrænsede p-pladser i den p-vagt-fri by. Men nu beder kommunen politiet om midlertidig hjælp.

Formand for miljø- og teknikudvalget Mikael Klitgaard (V) fortæller, at kommunale vagter formentlig kan være på gaden inden for et par måneder. Og han tilføjer, at kommunen vil kontakte politiet for at bede om hjælp. Håbet er, at politiet vil lave nogle kontroller indtil de kommunale p-vagter er på parate til opgaven.

- Jeg håber, at politiet en af dagene vil lave kontrol - og give bøder til dem, der holder ulovligt, siger Mikael Klitgaard.

- Jeg ved godt, politiet fortrinsvis går efter de bilister, der holder til gene for sikkerhed og trafikken. Men jeg er sikker på, at vi kan lave en aftale med politiet om, at de sætter en p-afgift i viskeren hos dem, der ikke vil overholde tidsbegrænsningen, tilføjer Mikael Klitgaard, der håber, at de første p-afgifter vil havne i forruderne allerede i den kommende uge.

- Vi har besluttet, at kommunen selv skal lave en parkeringsordning - og vi vil gerne indtænke beskæftigelsesområdet i kontrolordningen, fortæller Mikael Klitgaard.

- Vi har også besluttet, at p-kontrollen skal være udgiftsneutral for kommunen. Og vi har hele tiden sagt, at ordningen skal i gang hurtigst muligt, tilføjer Mikael Klitgaard.

Udvalgsformanden henstiller samtidig til, at bilisterne fortsat overholder skiltningen. Han har fået henvendelse om p-pladsen mellem rådhuset og den tidligere Kvickly-grund. Her er en række båse tidsbegrænset til to timer, netop for at sikre adgang til de butikker, der ligger ved pladsen. Men på disse pladser holder nogle bilister ifølge henvendelsen til udvalgsformanden nu længere end to timer.

- Dem der arbejder i byen bør udvise respekt for tidsbegrænsningen. Det kan ikke passe, at de parkerer hele dagen på en to-timers parkering. Men jeg mener generelt, at folk er ordentlige, siger Mikael Klitgaard.

Print artikel

Kommenter denne artikel

12. jan 2012 kl. 10:51 aage petersen

Læs/besvar

Giv dem en afgift der ikke ka finde ud  af tidsbegrænningen stadig gælder selv om der ingen Pvagter er P.t. ...

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 8

BrønderslevNyt Konkurrence

Mest læste Brønderslev

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere