iPad kan øge lyst til skole

Eleverne og lærerne i 8.b på Hjallerup Skole tester for tiden sammen, hvad en iPad kan bruges til i skolen.Foto: Kim Dahl Hansen
Eleverne og lærerne i 8.b på Hjallerup Skole tester for tiden sammen, hvad en iPad kan bruges til i skolen.Foto: Kim Dahl Hansen

Tema

Avisannonce

Annonce

Annonce

Et projekt med brug af iPads i en skoleklasse skal se på, om det kan give mere motivation og samarbejde.

Afstemninger på iPad, aflevering af et digt via iPad og tekstbehandling på iPad. Det er nogle af de ting, der foregår i 8.b på Hjallerup Skole for tiden, hvor man er i gang med et eksperiment, som måske kan gøre eleverne mere engagerede og give bedre muligheder for samarbejde. Blandt andet.

Alle eleverne i klassen er blevet forsynet med hver sin iPad, og i løbet af det næste halve år skal de sammen med deres lærere teste, hvad sådan en kan bruges til i undervisningen.

- I skal gå ind i App Store og finde en app, der hedder socrative student, siger klasselærer Rasmus Iversen, og det er ikke volapyk for eleverne.

De finder programmet, man kan lave afstemninger i, frem på deres iPads, og der popper nu et spørgsmål op til dem alle om, om man kan have regler i krig. Det går eleverne nu rundt og diskuterer, to og to.

Det er stadig nyt, projektet er begyndt efter nytår, men Rasmus Iversen ser frem til at finde ud af, hvad man kan med iPad'en.

- Det kan give en ny vinkel på undervisningen og kan også gøre, at man selv får gentænkt tingene, så man ikke hele tiden gør det på samme måde, siger han.

Faget er historie, og kort efter flyder det over i dansk.

Nu skal der skrives et digt og til inspiration deler Rasmus Iversen en sangtekst af Nik og Jay ud, som eleverne kan lytte ved hjælp af iPad og hovedtelefoner.

Og så skal der ellers skrives digte. Her er der brug for tanker kreativitet, det kan iPad'en ikke hjælpe med. Men digtet kan skrives i en mappe på iPad'en og afleveres via email, da alle Ipads kan tilgå det trådløse netværk på skolen.

I det hele taget kan den bruges til mange forskellige ting, og det bliver prøvet af.

- De har også lavet en anmeldelse, det har de gjort mange gange før, men nu var det på video, fortæller Rasmus Iversen.

Eleverne bruger også iPad'en til internetsøgning, og de kan arbejde på de samme dokumenter.

Skoletasken blev lettere

Eleverne i 8.b er glade for deres nye stykke teknik. Det er stadig nyt, og Josefine Jørgensen og Mike Krog har indtil videre mest brugt den til at tage noter på.

De har den med til alle timer

- Det er smart, så har man det hele et sted, siger Josefine Jørgensen.

- Man har ikke så mange ting i tasken mere, den plejer at være helt proppet med papir, siger Mike Krog.

Begge oplever, at iPad'en er nem at gå til og bruge, og de er glade for den.

- Det er meget sjovere i stedet for at skulle bruge en blyant hele tiden, mener Josefine Jørgensen.

Også Anne Johansen er glad for sin nye iPad.

- Jeg blev overrasket over, hvor nemt det er. Det er også sjovere. For eksempel i fysik, der tager vi billeder, når vi laver forsøg, og laver præsentationer af det, fortæller hun.

Når det er slut med kladdehæfter og afleveringer på papir, så betyder det også, at læreren ikke kan sætte tykke røde kuglepens-streger under elevernes fejl - men det havde Rasmus Iversen nu heller ikke for vane før.

- Det er bedre med en konstruktiv kommentar til sidst om, hvad de kan arbejde videre med, mener han.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 19

BrønderslevNyt Konkurrence

Mest læste Brønderslev

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere