Kreditforeningers lånepolitik rammer landsbyerne.
- Fremtiden ser sort ud for udvikling i landsbyerne. Det sagde formand for Landsbyrådet i Brønderslev Kommune, Knud Erik Sørensen, Gerå, på generalforsamlingen i Ørum.
Knud Erik Sørensen siger, at der er en del alvorlige problemer, som dog kun løses, såfremt der er politisk vil til det. Og et af de værste problemer er nok den manglende lyst til realkreditbelåning af de såkaldte billig ejendomme under 500.000 kr.
- Nok siger kreditforeningerne, at de har flest tab på netop disse boliger, og derfor udøver "balanceret sikkerhedsvurdering", men vort gode argument for at få tilflyttere, er nok netop de billige boliger.
Landsbyrådet havde i fjor besøg af Nykredit, og det var netop for, at Landsbyrådet kunne høre om belåning af fast ejendom i Landdistrikterne og Landsbyerne.
- Her fik vi den opfattelse, at der ikke er problemer overhovedet med belåning. Men det var måske fordi den gryende optimisme endnu ikke var slukket.
Knud Erik Sørensen forsikrer, at Landsbyrådet vil holde øje med problemet. Landsbyrådet vil gerne have meldinger om sager, hvor manglende realkreditbelåning virker urimelig.
Et andet problem, der optager sindene en del er den manglende mobildækning visse steder i Brønderslev Kommune.
- På landsplan er teleselskaberne forpligtiget til at dække 95 procent af landet med master. Teleselskaberne påstår, at 98 procent er dækket.
- Vi er mange i Brønderslev Kommune, der har svært ved procentregning, når vi i al slags vejr må gå uden for huset, hvis vi vil modtage eller sende fra vor mobiltelefon, sagde Knud Erik Sørensen.
Generalforsamlingen blev holdt i Ørum, hvor mange ikke kunne få forbindelse.
48.000 kr. af pengene fra 2011 er ikke brugt. Der er dog mulighed for at bruge dem straks. Men der skal aflægges regnskab inden årets udgang. Landsbyrådet råder over 400.000 kr. årligt, hvoraf forsamlingshusene hidtil forlods har fået 120.000 kr.
Eddy Marrup fra Hallund stillede forslag om, at også forsamlingshusene skal søge. I dag får hver af de 12 forsamlingshuse 10.000 kr., uden at der kræves bilag. Men han trak senere sit forslag.
Hanne Pedersen understregede, at forsamlingshusene nok internt skal fordele de 120.000 kr.
Hvis forsamlingshuse har store udgifter, er det sket, at de har fået en større bid af kagen.
Brønderslev Kommune har hidtil stået meget fast på, at de 120.000 kr. forlods tildeles forsamlingshusene, fremfor at alle 400.000 kr. indgår i én stor pulje.
Knud Erik Sørensen sagde, at det er vigtigt, at forsamlingshusene bevares.
Han fortalte, at Lokale- og Anlægsfonden vil udvikle moderne forsamlingshuse. Han henviste til, at fonden taler om, at forsamlingshuse bliver et begreb, der kun kan opleves i Den Gamle By i Aarhus, hvis der ikke gøres noget.
- Fonden mener, at der er behov for de mindre samlings- og aktivitetshuse.
Knud Erik Sørensen blev genvalgt til formandsposten. Det samme gjorde Hans Jørgen Melvej, Jonna Holdorf, Helle Pedersen, Ann-Pia Taagaard, Kurt Bering og Tonny Mailund.
-
Print artikel
27. jan 2012 kl. 16:18
aage petersen
Læs/besvar
Nedlæg landsbyerne de er ved at nedlægge sig selv om få år findes de ikke alligevel men hvorfor ikke prøve at bevare dem ved at give nye tilflyttere en skattenedsættelse de første 5 eller 10 år dette ku få betydning for salg af huse til bedre priser og butikerne vil blomster op igen når unge familier flytter til småbyerne måske nye skoler børnehaver vil opstå..
Læs/besvar
28. jan 2012 kl. 00:17
jens Holm
Læs/besvar
Enig. Begrebet landsby siger ikke nok. Nog´le af de mindste og dem uden levevej til stadigt færre elelr ingen beboere, må komme i en slags plan, hvor man prioriter nogen op og nogen ned.
I det ligger naturligvis også, at enkelte veje må væk eller i hvert fald ikke være kommunale.
jeg er så enig i, at man bør forbedre både mobil- og IT -dækning.
Den med tilfyttere tror ejg desværre ikke et hak på. Der har i snart mange år været afskyeligt lave priser sammenlignet med andre. Man belåønner også folk for at bo forkert for al ting med dobbelt transportfradrag, så det burde lokke.
Men kendsgerningerne taler sit tyrlige sprog. Nogle enklete flytter da på landet den anden vej, men hovedretningen ændres ikke. Der er ganske langt til, man på nogen måde skulle opretet en skole/børnehave, en butik osv.
Jeg fatter simpelthen ikke formålet med at holde et område kunstigt befolket. Gamle og skolebørn skal naturligvis have deres med det hele eller i hvert fald det meste; men resten næh, nej tak.
Så ¨skal Hirtshals og så have for sit mejeri. Hjørring for sit osteri, Hurup med sin møbelfabrik og alle de andre mere byagtige erhverv.
Det ville naturligvis være en anden snak, hvis man i et område pludselig fandt et landligt erhverv, hvor man genbefolkede et område eller man lagde en fabrik eller et kontorbyggeri, hvor man fik flere 100 arbejdspladser med tilhørende servicering.
Der er brug for en samlet opreration VI ER NØDT TIL AT STUVE OS LIDT, så man får både noget realisme og toppen af denne problematik.
De fleste vender rumpen til den slags, så hellere rive nogle huse ned på statens regning eller pandeflad centralisering.
Den helt tredie vej er, man rydder op i hele produktionen herhjemme, så bønderne fremfor deres grossister og supermarkederne får del af fortjenesten, hvor hverken de eller forbrugerne har det nemt. Her ævles der hele tiden løs om høje skatter, afgifter og moms, men de er jo taget på baggrund af noget, som er alt for højt.
Intet tyder på, at landbrugserhvervet som helthed har særligt rene hænder fra jord til bord.
Når reaktionen på lave priser på fx kød og mælk er stadigt flere grise og oplagring af mælkepulver, så er meget ravende galt. På den måde er man jo også selv prisdannende, hvor markedskræfterne er sat ud af kraft. EU vil fx ikke afskaffe den slags. De rykker dog en smule på det nu...en smule.
Læs/besvar
30. jan 2012 kl. 09:56
Balladen
Læs/besvar
Kreditforeninger er så dobbeltmoralske så det driver: Hvem er det der ide seneste 10 år har sat milliader til på fiktive ejendomsspekulationer uden nogen form for sikkerhed, både i Danmark og i udlandet, til de samme mennesker der åbner og lukker selskaber gang på gang. Men almindelige mennesker der vil låne 400.000 til et hus på landet det er alt for usikkert..... Der kan godt nok gå mange konkurser af den slags på bare én af de fejlslagne Holmsøhuse, for at nævne ét eksempel
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
18