Tidligere direktør Johannes Hvidegaard fra Brønderslev er blevet tildelt Ældre Sagens æresbevis.
Det var formand for lokalbestyrelsen for Ældre Sagen i Brønderslev, Birger Hebsgaard, der overrakte æresbevisningen, og det skete ved et arrangement i Sognegården ved Brønderslev Kirke.
Birger Hebsgaard oplyste, at Johannes Hvidegaard gennem en årrække har arbejdet dels som formand for lokalbestyrelsen, dels som formand for distriktet.
- Dette arbejde har Johannes Hvidegaard udført med uhørt energi og arbejdsvilje. Han har en evne til at få såvel de lokale politikere som pressen i tale til fordel for Ældre Sagen, hvilket har medført, at Ældre Sagen i dag i Brønderslev har telefonstjerne, besøgsvenner og stavgang, som kommunen støtter med de såkaldte paragraf 18-midler og visiterer borgerne til.
- Johannes Hvidegaard er meget afholdt i alle kredse, idet han evner at fremføre såvel behagelige som ubehagelige spørgsmål på en måde, så alle lytter til ham, udtalte Birger Hebsgaard.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
7