De har danset i 10 år

Gæsteinstruktør Niels Poulsen trak 110 deltagere. Til højre linedance-foreningens nye formand, Lotte Rasmussen. Foto: Kim Dahl Hansen
Gæsteinstruktør Niels Poulsen trak 110 deltagere. Til højre linedance-foreningens nye formand, Lotte Rasmussen. Foto: Kim Dahl Hansen

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

JUBILÆUM: Linedance fejrede dagen med et stævne og en fest

BRØNDERSLEV: Et par fornemme gæsteinstruktører var inviteret til Brønderslev for at markere den lokale linedance-forenings ti års jubilæum. Dét trak ca. 110 deltagere.

- Det har været ti gode år - helt fantastisk i starten med ca. 175 medlemmer. Det er god motion, og vi har lavet nogle flotte lokaler i Valdemarsgade. Dér var tidligere traktorværksted, men nu har vi rå brædder på væggene, siger Ejner Friismose.

Han var med til at starte foreningen Walk The Line - ligesom Ole Lengsø, der var formand i flere år.

- Man bliver glad i låget af linedance. Selv om man har haft en træls dag og er sur på alt og alle, glemmer man problemerne. For man skal koncentrere sig og følge takten, smiler Ole.

Ved jubilæet skal han holde styr på musikken: Hele 62 danse.

Plus danse fra fire workshops og ønskede danse.

- Hvis jeg spillede det hele i én køre er her næsten fire timers musik. Så de er i gang fra kl. 13-22 kun afbrudt af to pauser. De vil ikke have for mange pauser - så får vi brok - for de kommer for at danse, tilføjer Lotte Rasmussen, foreningens nye formand.

Vanedannende

Hun siger også, at linedance er vanedannende:

- Måske tror man, at man skal hjem. Men så har vi "rottefængeren fra Hammel" med i dag. Hun sætter lige noget populært musik på - så kommer folk tilbage i salen. Også i strømpe-sokker, hvis man har nået at tage skoene af, smiler hun.

Foreningens medlemstal er nu "nede på" 80.

- Vi har desværre ikke haft et begynderhold i år. Men så tilbyder vi zumba og salsa for at holde interessen. Jeg synes, linedance er sjov motion - og vi bruger ikke country-musik så meget mere. Nu er det mere pop, rock, latin, vals og nightclub musik.

Gennem årene lærer de 100-200 danse - ca. 20 nye hver sæson. Så de skal lige gennemgås igen, før man kan huske én.

- Men så kan benene huske dansen, smiler et par af deltagerne.

De fleste deltagere er kvinder.

- Mænd dyrker mere sport, og når børnene er fløjet fra reden, gider mænd ikke. Her gælder det ikke konkurrence, men sjov motion. Det gør dog ikke noget, for en partner er ikke nødvendig: Man danser for sig selv.

Unge medlemmer

Gennemsnitsalderen på linedancerne er ca. 45 år, men der er da også undtagelser. Amalije er kun ni år:

- Det er sjovt at lære nye danse - det er ikke svært. Vi mødes hver mandag i klubben, men vi er kun fire børn med. Det er andet år, jeg er med, men mig og min veninde Cecilie øver også hjemme ved mig. Så finder vi en dans på You Tube og danser den igennem på mit værelse, fortæller hun.

- Min mor Rikke er instruktør - hun danser også på sit kontor, smiler Amalije.

Og apropos instruktører så var Niels Poulsen fra Fyn på visit.

- Han er international og indstillet til fem hædersbevisninger. Inden for linedance hedder det Crystal Boots (krystalstøvler) - det svarer til en Oscar i filmens verden, forklarer Lotte Rasmussen.

Som gæsteinstruktør Susanne Mose fra Hadsund lever han af at rejse rundt og være instruktør.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 10

BrønderslevNyt Konkurrence

Mest læste Brønderslev

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere