Punktum sat i årelang strid.
Hjallerup Rideklub skal følge den lokalplan, der ligger for området. Det har politikerne i miljø- og teknikudvalget netop slået fast. Og hermed er der sat punktum for en årelang tvist mellem klubben og naboen.
Klubben får nu et påbud der betyder, at et ti meter bredt plantebælte skal være etableret senest 1. maj.
Politikerne havde valgt at se på forholdene, inden de traf endelig beslutning, og her var repræsentanter fra rideklubben og naboen til stede.
Naboen har klaget over manglende etablering af parkeringsplads og manglende etablering af plantebælte i perioden fra april 2008 til nu, og der har været mange forsøg på at finde en løsning, som parterne kunne leve med.
Senest har Hjallerup Rideklub søgt om dispensation fra kravet om at etablere et ti meter bredt plantebælte. Klubben har i stedet foreslået at opsætte et hegn mod nabomatriklen og reducere plantebæltet til 6,5 meter på det smalleste sted.
Ridebanen kan ifølge forvaltningen ikke have internationale mål, hvis plantebæltet skal etableres i den fulde bredde.
- Men vi fastholder lokalplanen. Der er lavet en lokalplan, der siger, at der skal være et ti meter bredt beplantningsbælte. Det var en aftale mellem nabo og rideklubben - og efter at have besigtiget forholdene, fastholder vi, at lokalplanen skal følges, siger udvalgsformand Mikael Klitgaard (V).
- Selvfølgelig giver det besværligheder for rideklubben - det er der ingen tvivl om. Og der bliver noget arbejde ud af det. Men modsat er det også svært at lave en lokalplan med aftale om et ti meters beplantningsbælte, som man så ikke overholde. Vi tror, man kan løse opgaven i klubben, tilføjer Mikael Klitgaard.
Siden lokalplanen blev vedtaget, har der løbende været klager fra naboen over parkering langs den private fællesvej. Parkering i rabatten er ikke lovlig, og det er ifølge forvaltningen til stor gene for naboen.
Politikerne besluttede dog at dispensere fra kravet om etablering af en parkeringsplads. I stedet skal Hjallerup Rideklub med tydelig skiltning ved indkørslen til Tryvej henvise al parkering til klubbens eget areal. bi
-
Print artikel
02. feb 2012 kl. 19:50
aage petersen
Læs/besvar
Politikerne burde have henvist rideklubben til sammenlægning med klubben i Brønderslev det både af hensyn til klubbens økonomi og dens placering i Hjallerup det til mest gavn på længere sigt for begge klubber..
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
7