- Tak for at Vorupør ærer min fars minde

Det har været meget følelsesladet for Sandy Tyndale at se, hvor hans far, som han aldrig lærte at kende, ligger begravet. Foto: Peter Mørk
Det har været meget følelsesladet for Sandy Tyndale at se, hvor hans far, som han aldrig lærte at kende, ligger begravet. Foto: Peter Mørk

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Fakta


Det nedskudte fly
- De syv besætningsmedlemmer på Lancaster-bombeflyet PB202 var tre englændere, to canadiere, en nordirer og en australier.
- Bombeflyet var 29. august 1944 på vej fra den engelske flyvestation Little Staughton i England mod Stettin i Polen sammen med hundredvis af andre Lancaster-fly.
- Flyet var en del af det såkaldte Pathfinder Force, der fløj forrest og havde til opgave at afmærke målene med blus og fakler for de andre bombefly.
- Omkring midnat blev bombeflyet ramt af en tysk jager. De prøvede at flyve videre, men styrtede ned tæt ved Førby Sø ved Ålevandet.
- Tyskerne begravede de syv besætningsmedlemmer på heden i Førby.
- Kort tid efter tyskernes begravelse af besætningsmedlemmerne blev graven gjort pænere af de danske myndigheder
- I 1947 blev ligene gravet op og flyttet til Vorupør Kirkegård.
Kilde: Diverse artikler - herunder Jimmy Munk Larsens artikel fra Thisted Dagblad i 2010

Sandy Tyndales far var med i det Lancaster-bombefly, der blev skudt ned ved Vorupør i 1944. I weekenden besøgte canadieren så for første gang byen.

Canadiske Sandy Tyndale var halvandet år gammel, da hans far og seks andre besætningsmedlemmer i 1944 blev skudt ned og dræbt i deres Lancaster-bombefly PB202 ved Ålvandet ved Vorupør.

I weekenden besøgte Sandy Tyndale og hans kone så for første gang Vorupør,

- Selvom jeg jo ikke kan huske min far, så har det været meget følelsesladet for mig at se hans gravsted på Vorupør Kirkegård og at se området, hvor deres fly blev skudt ned af en tysk jager, siger 68-årige Sandy Tyndale, der til daglig bor i den canadiske provins Ontario.

På grund af fuglenes ynglesæson på klitheden ved Ålvandet måtte han og hans kone dog ikke komme helt tæt på de fem huller, der stadig vidner om bombeflyets nedstyrtning natten mellem 29. og 30. august for 67 år siden.

29-årige Lorne Vincent Tyndale, der var navigatør på flyet, og de seks andre besætningsmedlemmer døde med det samme.

Livet gik videre

I det meste af Sandy Tyndales liv har historien om hans fars skæbne været "en lukket bog". Moren blev gift syv år efter flystyrtet, og familien forsøgte at komme videre med deres liv. Sandy Tyndale vidste i mange år derfor ikke meget mere end, at hans far døde under et bombetogt, samt at han var begravet i Danmark.

- Livet gik videre, og i mange år var det ikke så centralt i mit liv. Men for 10 år siden var jeg inde i et gammelt Lancaster-bombefly, og siden da har jeg været meget interesseret i at finde ud af mere om nedskydningen, siger canadieren.

Ægteparret har blandt andet kombineret turen til Vorupør med en rejse til England, hvor de skal se den base, som Lancasteren fløj fra den skæbnesvangre aften.

Næste gang skal børnene med

Den 68-årige er tydeligt rørt over, at hans far og de andre besætningsmedlemmer i 1947 blev flyttet fra det gravsted på klitheden, hvor tyskerne havde begravet dem og ind på en central plads på Vorupør Kirkegård.

Og så er han taknemlig for, at flere lokale i weekenden har vist ægteparret området, hvor nedskydningen skete samt fortalt anekdoter om den dag for 67 år siden.

- Jeg kan ikke takke Vorupør nok for stadig at ære min fars minde, siger han.

Ifølge canadieren bliver det ikke sidste gang, at han besøger Vorupør. Næste gang vil han tage sin søn, der i øvrigt er opkaldt efter sin bedstefar, og sin datter med.



Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 28

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere