Ombygning til 2 millioner kroner i butiksarealet.
Statoil på Østerbakken i Thisted tager i dag, tirsdag, fat på en udvidelse af butikken til et par millioner kroner.
Udvidelsen sker inden for de nuværende kvadratmeter. Lageret bliver som det første gjort noget mindre, og derfor går der nogen tid, før det bliver synligt for kunderne, oplyser butikschef Lars Møller.
Den nye butik bliver udstyret med helt nyt inventar, der passer til Statoils landsdækkende koncept. Der bliver bl.a. mere plads til morgenbrødsafdelingen, ligesom der bliver et større udvalg af fastfood.
Lars Møller har drevet Statoil i 11 af de godt 12 år, stationen har været i Thisted. Han har det seneste par år også drevet Statoil i Hanstholm og har 30 ansatte.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
14