Dialyse i nye rammer

Den nye dialyseafdeling på Sygehus Thy-Mors i Thisted er taget i brug i denne uge. Der er otte pladser, fordelt på lidt flere kvadratmeter end afdelingen havde på sygehuset i Nykøbing. Foto: Peter Mørk
Den nye dialyseafdeling på Sygehus Thy-Mors i Thisted er taget i brug i denne uge. Der er otte pladser, fordelt på lidt flere kvadratmeter end afdelingen havde på sygehuset i Nykøbing. Foto: Peter Mørk

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Nyrepatienterne skal nu til Thisted i stedet for Nykøbing Mors.

For Christian Bak, Thisted, bliver det fremover lidt nemmere, når han tre gange om ugen skal på sygehuset for at komme i dialyse. Efter at dialyseafdelingen i denne uge er flyttet fra sygehuset i Nykøbing til Thisted, sparer han en del transporttid.

- Det er da rart, at det er tættere på. Jeg bor lige bagved sygehuset, siger han.

For andre af de nyrepatienter, der modtager deres behandling på Sygehus Thy-Mors, er det lidt lige meget, om de skal til Nykøbing eller Thisted. Det gælder for eksempel Julius Nielsen, Hurup. Også han skal i dialyse tre gange hver uge, fire timer pr. gang.

- Men det er da nogle flotte lokaler her, konstaterede han, da han i går fik sin første behandling i den nyindrettede afdeling i Thisted.

Nye dialyseapparater

Til den nye afdeling er der indkøbt ni helt nye dialyseapparater. Samtidig har hver plads nu en lille skærm med tilknyttede hovedtelefoner, så hver enkelt kan se tv eller høre radio efter eget valg, mens man ligger i sengen, koblet op til dialyseapparatet.

- Vi synes, at vi har fået indrettet os godt her i Thisted, siger afdelingssygeplejerske Kirsten Thomsen.

- Vi har fået flere kvadratmeter, så der er mere luft omkring patienterne, og det tror jeg, at de er glade for, siger hun.

Isolationsstue

Dialyseafdelingen er indrettet i sygehusets tidligere mødelokaler, som nu er rykket over i Højtoftecentret.

Foruden det store rum, hvor der er otte dialyseapparater, er der en isolationsstue med en enkelt plads. Den kan bruges, hvis en patient for eksempel er syg med Roskildesyge eller andet smitsomt.

Dialyseafdelingen på Sygehus Thy-Mors kører dialyse i dagtimerne mandag til lørdag. Det giver i øjeblikket mulighed for at behandle 13 patienter. 17 andre patienter fra Thy og Mors køres til behandling i enten Aalborg eller Viborg. Hvis de skulle behandles lokalt, ville det kræve flere pladser eller en udvidelse af åbningstiden i afdelingen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 15

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere