Hensynet til Kallerup Kirke giver indstilling til afslag på husstandsmølle.
70 meter for tæt på kirken i Kallerup.
Sådan er situationen for en ansøgning om tilladelse til at rejse en husstandsmølle ved en ejendom på Grandetoften i Kallerup.
Møllens tårn bliver 19 meter højt og rotordiameteren er seks meter - og det giver en samlet høje på 25 meter.
Problemet for det konkrete projekt er afstanden til Kallerup Kirke. Ifølge naturbeskyttelsesloven må der ikke bygges højere end 8,5 meter indenfor en afstand på 300 meter fra en kirke. Den ansøgte husstandsmølle på Grandetoften skal rejses i en afstand af 230 meter fra kirken.
Kommunen kan dispensere fra afstandskravet, hvis byggerier højere end 8,5 meter vurderes ikke at skæmme udsigten til eller fra en kirkebygning. Men med en beliggenhed på et højdedrag er der fin udsigt til kirken. Derfor er vurderingen, at hustandsmøllen trods størrelsen vil opleves markant fra de steder, hvor der er udsigt til kirken, og at den vil påvirke oplevelsen af kirken og dens omgivelser negativt.
Når kommunens udvalg for miljø og teknik mødes i næste uge, er sagen på dagsordenen. Indstillingen fra forvaltningen er, at ansøgningen får afslag.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
6