De gør København pænere

Salgschef Preben Pedersen (tv) og indehaveren af VIPO Vinduer i Vestervig, Victor Søgaard. Virksomheden klarer sig godt, og lige nu gælder det leverancer af vinduer til Hotel D"Angleterre og entreprenørfirmaet Pihl & Søn, som monterer vinduer fra VIP
Salgschef Preben Pedersen (tv) og indehaveren af VIPO Vinduer i Vestervig, Victor Søgaard. Virksomheden klarer sig godt, og lige nu gælder det leverancer af vinduer til Hotel D"Angleterre og entreprenørfirmaet Pihl & Søn, som monterer vinduer fra VIP

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Vinduesfabrikanten VIPO i Vestervig sætter sit præg på ejendomme i København

Omkring 20 til 25 procent af Danmarks befolkning bor i Københavns-området, og alene af den grund er Danmarks hovedstad et attraktivt område at arbejde i, når det gælder renovering af beboelsesejendomme.

Det har vinduesfabrikken VIPO på Håndværkervej i Vestervig forlængst fundet ud af.

Omkring 80 procent af virksomhedens produktion af vinduer bliver afsat øst for Storebælt med København som det største marked.

Virksomhedens seneste store ordre er på omkring 600 vinduer til Hotel D'Angleterre med adresse på Kongens Nytorv i Københavns centrum.

Den øgede fokus på Sjælland og København i særdeleshed har fået VIPO's indehaver Victor Søgaard til at ansætte en sælger med ansvar for Jylland.

- I maj ansatte vi Norman Jensen fra Frøstrup med ansvar for Jylland, så Preben Pedersen primært kan koncentrere sig om Sjælland, forklarer Victor Søgaard.

Det betyder, at VIPO's salgschef gennem 14 år Preben Pedersen fra Spøttrup nu kan lægge sin energi i afsætning af VIPO's vinduer øst for Lillebælt, hvor han mødes med kunder på Fyn og Sjælland.

Preben Pedersens primære opgave er at forhandle nye projekter hjem til virksomheden, som VIPO kan gå i kast med, og han vurderer selv, at han er på Sjælland 60 til 70 procent af årets uger.

Markedet for vinduer har de senere år været presset på grund af den økonomiske afmatning.

Det har VIPO også mærket, og sidste halvår af 2010 og første halvår af 2011 betød flere afskedigelser på virksomheden.

- Men nu er vi tilbage på fuld styrke, og jeg kan ikke afvise, at vi måske har behov for flere folk i den nærmeste fremtid, siger Victor Søgaard og Preben Pedersen tilføjer, at der også i januar vil komme flere nye ordrer.

- Og normalt er januar ellers en stille måned, tilføjer han.

Udfarende

VIPO handler kun med branchens professionelle aktører, og virksomheden leverer vinduer til tømrermestre og entreprenører.

Preben Pedersen er VIPO's hjørnesten i kontakten til både tømrermestrene, entreprenørerne og arkitekterne.

Han fortæller, at han altid har meldt sin ankomst, og at det er vitalt at være opsøgende.

- Men vi får også henvendelser fra tømrermestre, som enten kender os, eller også har man ansat en medarbejder, der kender os fra et tidligere projekt, og så er der også mange, der starter op for sig selv, forklarer Preben Pedersen, fordi VIPO efterhånden har været på markedet i rigtigt mange år.

- Derfor er vi allerede kendte, men vi kan ikke forvente, at vores kunder kommer til os, hvis vi ikke er udfarende, understreger Victor Søgaard.

VIPO's varemærke er tilpassede vinduer, som bliver leveret til kunden på de mål, som kunden vil have.

Og i den forbindelse gør Victor Søgaard det klart, at intet er for småt og intet for stort.

- Hvis en lokal tømrermester henvender sig om fremstillingen af et enkelt vindue, så producerer vi det, siger han.

VIPO har cirka 30 ansatte og godt 20 i produktionen, hvor vinduerne bliver fremstillet efter snedkerfagets årelange traditioner.

Kun vinduer med buede karme foroven får VIPO produceret og leveret fra en underleverandør. Og netop sådanne karme er en del af ordren til Hotel D'Angleterre.

Print artikel

Kommenter denne artikel

08. jan 2012 kl. 17:18 aage petersen

Læs/besvar

Rart at boligselskaberne køber varer der fremstilles i DK.istedet for i udlandet så det fremmer beskæftilsen her..

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 34

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
22-05-2012
Læs mere