Solsikken er flyttet en enkelt blok

Døren står åben hos Projekt Solsikken, men nu på adressen Refsvej 41 i stedet for 51. Fra venstre er det projektleder Helle Hørup, projektmedarbejder Helle Stærk Østergaard og Mads Bank, nyansat idrætspædagog. Foto: Peter Mørk
Døren står åben hos Projekt Solsikken, men nu på adressen Refsvej 41 i stedet for 51. Fra venstre er det projektleder Helle Hørup, projektmedarbejder Helle Stærk Østergaard og Mads Bank, nyansat idrætspædagog. Foto: Peter Mørk

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Trivsels- og sundhedsprojektet har nu fået adresse på Refsvej 41 og har samtidig ansat en ny medarbejder.

Trivsels- og sundhedsprojektet Solsikken, der har sin base i et boligområde i det nordlige Thisted, er flyttet fra Refsvej 51 til nummer 41. Samtidig har projektet fået rådighed over et lokale på Grønningen.

De sidste flyttekasser er knapt nok kommet på plads endnu, men medarbejderne glæder sig til at vise lokalerne frem, når der er åbent hus torsdag 19. januar. De satser på, at også kælderlokalet på Grønningen 10 er klar til at blive vist frem til den tid.

I første omgang bliver det den kreative klub, som mødes hver tirsdag, der indtager lokalet på Grønningen. De syr, strikker, filter og hygger sig, og der er plads til flere. Man behøver ikke at være en ørn til håndarbejde for at være med.

Lokalet giver også mulighed for at starte nye aktiviteter. Der har for eksempel været snak om en kortklub.

Skub i idrætsprojekt

Her fra starten af det nye år er medarbejderstaben i Solsikken i øvrigt blevet udvidet med Mads Bank, der er uddannet idrætspædagog. Han skal sætte ekstra skub i den del af projektet, der handler om motion.

I første omgang vil han tage en snak med beboere og med lokale foreninger om, hvad der kan være af forskellige ønsker. Og så agter han at udnytte den tid, Solsikken har hver uge i Munkehallen, men som man hidtil ikke har benyttet sig af.

- Jeg skal have fundet ud af, hvad der er interesse for, siger Mads Bank.

Flere kursustilbud

Blandt de øvrige nye tiltag i Solsikken er et samarbejde med Thyboernes Aftenskole om to kurser, der holdes i Lejerbos gildesal. 17. januar starter et kursus i Hatha Yoga, og 24. januar samt 7. februar står der babymotorik på programmet. For begge kurser gælder det, at de er åbne for alle, men at beboere i Solsikke-området kan komme med til under halv pris.

Helle Hørup, leder af projekt Solsikken, fortæller, at man også arbejder med en idé om at lave noget fællesspisning, primært for børnefamilier, i samarbejde med Dronning Louises Børnehave.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 12

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere