Sprogcenter til Hundborg

Avisannonce

Annonce

Annonce

Den nedlagte folkeskole i Hundborg kan blive hjemsted for Sprogcenter Thisted

Sprogcenter Thisteds forstander Lise Ørbæk Knudsen har spurgt Thisted Kommune om mulighed for at flytte sprogcentrets undervisning til lokalerne i den nu nedlagte folkeskole i Hundborg.

I øjeblikket varetager Sprogcenter Thisted undervisning for 350 kursister, og aktiviteterne er fordelt på to adresser i Thisted By - nemlig i den kommunale bygning på Nytorv og i lejede lokaler i Toldbodgade.

De samlede årlige huslejeudgifter er 850.000 kroner.

Lise Ørbæk Knudsen oplyser, at det er tidskrævende og uhensigtsmæssigt for personalet og kursisterne at arbejde på to forskellige adresser, da ikke alle faciliteter er tilgængelige begge steder. På Nytorv er der desuden støj fra gaden og torvet.

Lise Knudsen skriver, at lokalerne i Hundborg på alle måder vil indfri sprogcentrets behov.

Hun erkender, at det transportmæssigt vil have konsekvenser for kursisterne, hvis undervisningen flytter til Hundborg Skole, men der er mulighed for at tilpasse skolens mødetider efter den eksisterende offentlige busrute mellem Thisted og Hundborg og eventuelt forbedre transportmuligheden for kursister sydfra.

Børne- og familieforvaltningen indstiller, at Thisted Byråds børne- og familieudvalg på tirsdag drøfter, hvorvidt der skal arbejdes videre med flytteplanerne.

Forvaltningen peger på mange positive følgevirkninger af en overflytning af aktiviteterne - også for lokalsamfundet i Hundborg.

Lise Ørbæk Knudsen stiller sig positiv over for et samarbejde med borgerne i Hundborg om, at de kan benytte bygningerne til fritidsaktiviteter, sådan som de har ønske om.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 12

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere