Nors' håndboldherrer fortsatte søndag stimen i jyllandsserien med en sejr over Gudum Nissum
Nors hentede den 11. sejr på stribe i jyllandsserien, da holdet søndag eftermiddag slog Gudum Nissum 22-18.
Med sejren har Nors maksimum point og er dermed fortsat jyllandsseriens duks.
Nors kom også planmæssigt fra start, og efter 10 minutters spil var hjemmeholdet foran 6-1. Den føring blev udbygget til 13-6, som var stillingen ved pausen.
I anden halvleg var Nors dog ikke helt oppe i gear. Gæsterne reducerede derfor til 19-16, men i slutfasen strammede hjemmeholdet op og hev sejren i land.
Fire brændte straffekast
- Mogens Frederiksen stod en rigtig god kamp i målet, men vi brændte lidt for mange chancer i den anden ende. For eksempel brændte vi fire straffekast, og dem plejer vi ellers at være meget sikre på. Heldigvis holdt vi hovedet koldt, og vi fik da også en fortjent sejr, sagde Nors-træner Ernst Sørensen.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
9