Bryghuset strømliner sin produktlinje

- Flaskeafgiften er den samme uanset flaskens størrelse. Og på den måde får kunderne mere øl for pengene i halvliterflasker, siger Thisted Bryghus" direktør, Aage Svenningsen. Foto: Peter Mørk
- Flaskeafgiften er den samme uanset flaskens størrelse. Og på den måde får kunderne mere øl for pengene i halvliterflasker, siger Thisted Bryghus" direktør, Aage Svenningsen. Foto: Peter Mørk

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Fremøver vil Thisted Bryghus' specialøl udelukkende kunne købes i halvliterflasker - tre nye typer på vej - dåser på vej ud.

Thisted Bryghus' specialøl vil fremover udelukkende blive tappet på halvliterflasker.

Ifølge adm. direktør Aage Svenningsen er årsagen, at bryghuset på denne måde vil strømline sin produktlinje for specialøl.

Derudover spiller også omkostningerne ind i overvejelserne om at droppe 33 cl. flaskerne.

- Flaskeafgiften er den samme uanset flaskens størrelse. Og på den måde får kunderne mere øl for pengene i halvliterflasker, siger han.

Thisted Bryghus' specialøl bliver udelukkende tappet på nye flasker for at fremhæve kvaliteten i produkterne.

Nye øl til de 25-40 årige

Den 1. februar lancerer Thisted Bryghus tre nye specialøl, der henvender sig til målgruppen 25 til 40 årige.

Ifølge Aage Svenningsen er trenden i denne aldersgruppe, at der efterspørges en lavere alkoholprocent end i de forholdsvis kraftige specialøl.

- Vi har simpelthen manglet de lette typer i vort sortiment. Det råder vi bod på fra 1. februar, hvor vi lancerer en hvedeøl (Weisse) og en hyldeblomstøl (Hyldie), der er en pilsner med hyldeblomstsmag. Desuden lancerer vi nu vores Classic i en halvliterflaske. Den får navnet Claes, siger Aage Svenningsen.

Direktøren forventer sig meget af hyldeblomstøllet. Derfor er det også blevet besluttet, at den vil blive tappet på fustager, så den kan købes som fadøl i restaurationerne.

Dåser på standby

For et par år siden bestemte Thisted Bryghus at tappe deres Thy Pilsner samt Thy Classic på dåser.

Efter grundige overvejelser har man nu bestemt sig for at lægge dem på hylden.

- Dåserne er sat på stand by. Dåsemarkedet er simpelthen for meget under pres til, at vi kan tjene penge på det, siger Aage Svenningsen.

Thisted Bryghus holder sin årlige generalforsamling 28. januar. Og traditionen tro vil der blive lanceret en ny øltype for aktionærerne.

Men den vil Aage Svenningsen endnu ikke løfte sløret for.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 30

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere