En person måtte have hjælp af en læge, som blev fløjet ind med helikopter, til et trafikuheld nord for Vestervig. Opdateret 14.51
En 68-årig kvinde fra Vestervig forårsagede torsdag ved 12 tiden et færdselsuheld på Vestervigvej halvanden kilometer nord for Vestervig.
Kvinden, der kørte i retning mod Vestervig overså en holdende varebil og kørte op i den. Varebilen blev ført af en 55-årig mand fra Spøttrup.
For at den 68-årige kunne komme ud af den totalskadede personbil, måtte det tilkaldte Falcks Redningskorps benytte frigørelsesværktøj til at klippe højre bildør af.
Begge bilister klagede efter uheldet over smerter i nakken.
En læge, der var med i en redningshelikopter, valgte at ledsage de tilskadekomne til Sygehus Thy-Mors i Thisted i ambulance, hvorefter helikopteren fløj til Thisted for at samle lægen op.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
65