TIK-damerne spillede sæsonens bedste kamp

Dorthe Vestergaard scorede otte mål i torsdagens hjemmesejr over Visse. Arkivfoto: Peter Mørk
Dorthe Vestergaard scorede otte mål i torsdagens hjemmesejr over Visse. Arkivfoto: Peter Mørk

Avisannonce

Annonce

Annonce

Thisteds håndbolddamer leverede den hidtil bedste indsats i sæsonen og besejrede Visse med 27-19.

Torsdag aften fik Thisted IKs 3. divisionsdamer besøg af Visse i Thy Hallen, og her sejrede hjemmeholdet sikkert 27-19 efter to gode halvlege.

- Det var en fornøjelse at være med til. Alle spillere bød ind og tog ansvar, og det var klart vores bedste kamp i sæsonen, fortalte den spillende TIK-træner Mie Sejer Kristensen.

Visse stillede med et ungt hold, der gerne ville spille med masser af tempo, og det passede hjemmeholdet rigtig godt. Det viste sig også hurtigt, at Thisted mestrede denne spillestil bedre end gæsterne, og det betød, at de blåblusede hurtigt fik styr på Visse. Hjemmeholdet gik derfor også til pause med en føring på 13-8.

I anden halvleg fortsatte TIKerne, hvor de slap, og Visse var aldrig i nærheden af at indhente det velspillende hjemmehold, som vandt kampen sikkert.

Succesoplevelse

- Spillestilen passede rigtig godt til os, for vi vil gerne spille noget friskt håndbold med masser af tempo, og det lykkedes bestemt i dag. Alle spillerne syntes også, at det var en rigtig sjov kamp, og det er jo netop meningen, at det skal være sjovt at spille håndbold, så det var bestemt en succesoplevelse, sagde TIK-træneren, der selv blev topscorer med ni mål.

Med sejren er Thisted nu to point efter topholdet fra Sæby, der dog har spillet en kamp færre end thyboerne.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 9

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere