Strandfoged håber at høre fra politiet mandag om skæbnen for drivtømmeret ved Lyngby
Thisted Kommune vil stå for opgaven med at genetablere adgangsvejen til stranden ved Lyngby. Det har kommunen oplyst over for strandfoged Poul Erik Kaagaard Nielsen.
Adgangsvejen forsvandt for nogle år siden, da havet tog mange meter af kysten ved Lyngby, og siden har forskellige myndigheder diskuteret, hvem der havde ansvaret for at genetablere vejen. Men den manglende adgang til stranden er ikke mindst blevet et påtrængende problem, siden et stormvejr for godt en uge siden sendte en last af 200 rummeter svensk tømmer ind på kysten ved Lyngby.
Nu har Thisted Kommune altså ifølge strandfogeden påtaget sig opgaven.
Poul Erik Kaagaard Jensen vil dog helst ikke vente med at få fjernet tømmeret, til vejen er en realitet. Han forventer derfor, at der bliver lavet en midlertidig løsning, når strandingsgodset skal køres væk.
I øvrigt håber Poul Erik Kaagaard Nielsen, at politiet i Thisted mandag vil kunne afklare, hvad der skal ske med tømmeret på stranden ved Lyndby.
Sagen er gået i hårdknude - angiveligt fordi det ikke har været muligt at komme i kontakt med det svenske firma, der har solgt tømmeret.
Men det burde ikke forhindre, at man kunne begynde at rydde op på stranden, mener Poul Erik Kaagaard Nielsen - der i øvrigt ikke forstår, hvorfor sælgeren af tømmeret skal blandes ind i sagen.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
21