3. generation er klar

Niels Kristian og Birte Nielsen, Møllegårdens Camping, gav stafetten videre til deres søn Michael Nielsen, som 1. januar blev eneejer af Møllegårdens Camping i Vilsund. Fra 2005 og frem til årsskiftet var ledelsesansvaret delt mellem forældrene og Mi
Niels Kristian og Birte Nielsen, Møllegårdens Camping, gav stafetten videre til deres søn Michael Nielsen, som 1. januar blev eneejer af Møllegårdens Camping i Vilsund. Fra 2005 og frem til årsskiftet var ledelsesansvaret delt mellem forældrene og Mi

Avisannonce

Annonce

Annonce

Michael Nielsen bliver eneejer af Møllegårdens Camping.

1. januar kunne Niels Kristian (62 år) og Birte Nielsen (60 år) med ro i sindet overdrage deres forretning, Møllegårdens Camping, i Vilsund til sønnen, 32-årige Michael Nielsen.

Det kunne de, fordi Michael siden 2005 har haft noget nær en halvpart i firmaet, og nu har han købt sine forældre ud, som fremover vil være ansatte i Møllegårdens Camping.

- Det er altså pudsigt pludselig at skulle ansætte sine forældre på lige fod med firmaets øvrige ansatte, fortæller Michael Nøhr Nielsen.

Indtil videre har Niels Kristian og Birte Nielsen skrevet under på, at de i første omgang er ansat i to år.

- Når de år er gået, ser vi, hvad der så skal ske, fortæller de tidligere ejere, som i 1981 overtog forretningen efter Niels Kristians forældre Verner og Anna Nielsen, som etablerede sig med Møllegårdens Camping i 1968.

Barnesko

Michael Nielsen trådte sine barnesko i forretningen, hvor forældrene boede på samme matrikel, som firmaet lå på.

I 1998 udvidede Møllegårdens Camping nok engang, og Niels Kristian og Birtes bolig blev inddraget til administration, og de måtte se sig om efter et andet sted at bo.

Året før var Michael blevet færdig med sin toårige HG på Thisted Handelsskole og i fuld gang med sin handelsuddannelse hos Sanistål i Thisted.

Begynder i firmaet

Michael Nielsen begyndte at arbejde i Møllegårdens Camping i 2004 efter en del år i København, hvor han arbejdede i et nystartet it-firma med hovedkontor i Thisted.

Han arbejdede i erhvervssalgsafdelingen, og kunderne befandt sig i København.

- I 2004 vendte jeg tilbage til Thy og begyndte at arbejde hos mine forældre, og året efter i 2005 begyndte vi på et glidende generationsskifte, som blev afsluttet ved årsskiftet 2011 og 2012, fortæller han.

Friluftslivets supermarked

Møllegårdens Camping er et supermarked inden for friluftslivets glæder.

Det gælder både telte og campingvogne og alskens tilbehør.

Michael, hans hustru Pia og deres to børn Mikkel på fire år og Matilde på halvandet er selv ivrige campister, og det spænder af på Jesperhus på Mors.

- Så kan jeg være tæt på forretningen, fordi jeg arbejder mange weekender om året, fortæller han.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 14

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere