Nu sættes drivtømmeret til salg

jeren vil ikke gøre krav på tømmeret på stranden ved Lyngby. Derfor planlægger politiet og strandfogeden nu en auktion - eller anden form for salg - af  strandingsgodset. Arkivfoto: Diana Holm
jeren vil ikke gøre krav på tømmeret på stranden ved Lyngby. Derfor planlægger politiet og strandfogeden nu en auktion - eller anden form for salg - af strandingsgodset. Arkivfoto: Diana Holm

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Ejeren har afstået krav på tømmeret i Lyngby, som politiet derfor betragter som statens ejendom

Der bliver inden længe mulighed for at erhverve en større eller mindre del af det drivtømmer, som nu i to uger har ligget på stranden ved Lyngby.

- Ejeren har afstået kravet på tømmeret. Dermed betragter vi det som statens ejendom, og vi og strandfogeden vil hurtigst muligt arrangere en form for salg på stranden, fortæller Jakob Berger Nielsen, sekretariatschef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

De 200 rummeter tømmer kan blive solgt på en auktion, men der er også mulighed for, at man sætter en fast pris på tømmeret.

Hvis det ikke lykkes at få afsat alt tømmeret, må myndighederne sende en eventuel regning for oprydningen videre. Spørgsmålet er så, hvem der har ansvaret for at rydde op på stranden. Det svenske tømmerfirma Derome, der sendte ladningen af sted fra Varberg med kurs mod England, er ikke enig med rederiet, Scotline, om, hvem der skal betale for følgerne af, at dækslasten af tømmer røg over bord under stormen forrige fredag.

- Det bliver et mellemværende mellem de to parter, konstaterer Jakob Berger Nielsen.

Det har dog ikke skortet på interesse for at få del i træet, der ligger som et kæmpemæssigt mikadospil på stranden. Strandfoged Poul Erik Kaagaard Nielsen har fået adskillige henvendelser fra interesserede købere.

Bøde i stedet for gratis træ

Andre har taget for sig uden hverken at spørge eller betale. To gange har strandfogeden og politiet i løbet af den seneste uge stoppet folk, der havde hentet træ på stranden.

I det ene tilfælde var der tale om en mindre ladning, mens den anden tømmertyv havde læsset en velvoksen trailer.

I stedet for gratis træ får de to gerningsmænd nu hver en bøde. Tyvekosterne opbevares indtil videre på en privat adresse et sted i Sydthy.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår salget af tømmeret bliver gennemført. Men strandfoged Poul Erik Kaagaard Nielsen mener, at næste weekend kunne være en god mulighed.

- Det skal jo helst være, når folk har fri, siger han.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 42

Thistednyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere