Moderne teknologi i form af smartphones kan være vejen til gode naturoplevelser.
Det erfarede deltagerne i det træf, som naturvejledernes friluftslivsnetværk netop har afholdt i Mariagerfjordområdet.
På Fyrkat Møllegård lærte naturvejlederne om den ny teknologi, som de kan bruge i deres daglige arbejde med naturvejledning. Der blev fokuseret på smartphones og alt det, de kan, især brugen af QR-koder, som er en slags to-dimensionel stregkode, fortæller Mariagerfjord Kommunes naturvejleder Karsten Rybjerg Larsen.
Ved hjælp af et gratis program fra internettet kan man selv lave koderne og bestemme om den skal kode for tekst, et link til en hjemmeside, et billede eller et filmklip.
Et eksempel kunne være at lave en QR-kode til bålkassen, der linker til en beskrivelse af forskellige båltyper og opskrifter på bålmad.
Mulighederne er mange, det er smart og helt sikkert noget, der har en fremtid, vurderer Karsten Rybjerg.
-
Print artikel
Visninger:
12