Topprofessionel tango i Hadsund Kulturcenter

Magdalena Fuentes og Matias Lorca vandt andenprisen ved verdensmesterskaberne i tango i 2008 og optræder i Hadsund 4. februar.
Magdalena Fuentes og Matias Lorca vandt andenprisen ved verdensmesterskaberne i tango i 2008 og optræder i Hadsund 4. februar.
  • 12. januar 2012 09:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Hobro Musikforening blander musik og dans ved koncert i Hadsund.

En af Spaniens førende klassiske violinister Joaquin Palomares kommer lørdag 4. februar til Hadsund KulturCenter med sit tango-orkester CAMERATA VIRTUOSI - 6 musikere med instrumenterne violin, cello, kontrabas, piano og bandoneón (en lille argentinsk harmonika, der bruges i de traditionelle tango-orkestre).

På programmet står værker af nogle af tangoens største navne, Carlos Gardel (1890-1935) og Astor Piazolla (1921-92), for eksempel "Volver", "Milonga del Angel" og "El dia que me quieras". Med sig har orkestret danserne Magdalena Fuentes og Matias Lorca, kendt som Matias og Magda, der vandt andenprisen ved verdensmesterskaberne i tango i 2008.

Tangoen opstod i Buenos Aires' forstæder i slutningen af 1800-tallet på bordeller, barer og andre steder, hvor mænd øvede sig med mænd i en erotisk præget dans. Som komponist, musiker og filmskuespiller banede Carlos Gardel vejen for tangoen fra at være gangstermusik til at blive accepteret i middelklassens barer og overklassens saloner. Han blev et nationalt ikon, da han i 1935 omkom ved et flystyrt. Astor Piazolla, der fra barn af spillede bandoneón, gjorde tangoen til koncertsalsmusik, der i dag er udbredt over hele verden.

Den argentinske tango er anderledes end den tango de fleste tænker på fra danseskolen eller "Vild med dans" - den er blød, varm, kærlig, indfølende, drilsk, kreativ og 100 procent improviseret. Musikken med sit specielle instrument bandoneón'en og sine skift i rytmen giver danserne mange muligheder - de kan følge grundrytmen, danse i halvt tempo eller måske følge melodien, og partnerne kan danse kind mod kind eller holde afstand til hinanden. Ofte er det manden der fører, men kvinden kan lejlighedsvis tage over, og begge dansere behøver ikke at bevæge sig samtidig. Dansen er en fortolkning af musikken og giver dermed tilhørerne en ekstra dimension i oplevelsen.

Der er forsalg til koncerten fra Hadsund Bibliotek. Samtidig er der mulighed for at bestille en spansk tapastallerken, der serveres i KulturCafeen 1½ time før koncerten. Hobro Musikforening står for arrangementet, og børn og unge under uddannelse har som sædvanlig fri adgang til koncerten, der begynder kl. 19.30.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 16

Hobronyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere