Tema
- Læseløft siden 2008, 15-05-2012, 07:15
- Varme alternativer, 10-05-2012, 14:40
- Fornuften sejrede i sag om sognegården, 01-05-2012, 07:15
- Den lille natur forsvinder, 30-04-2012, 07:15
- Svar til formanden, 30-04-2012, 07:15
- Bekymret over støj fra Storarden vindmøller, 28-04-2012, 07:15
- Vil ikke betale for billig varme i Hobro, 25-04-2012, 07:15
Vis/skjul flere...
LÆSERBREV
TILSKUD: Formanden for den Selvejende institution Arden Hallerne Arne Toft langer, i et indlæg i Nordjyske søndag 15. januar, kraftigt ud efter Mariagerfjord Kommune i forhold til det kommunale tilskud til hallernes drift. Som formand for kommunens udvalg for kultur og fritid, finder jeg det på sin plads at knytte nogle kommentarer til Arne Tofts voldsomme udfald.
For det første var det jo ikke ligefrem en "guldrandet" forretning, som Mariagerfjord kommune arvede ved kommunesammenlægningen. Arden Hallernes projekt med etablering af hal nummer 2, samt renovering af svømmehallen, har faktisk foranlediget, at Mariagerfjord Kommune efterfølgende har måttet yde "kunstigt åndedræt" for at undgå at anlægget skulle gå konkurs. Kombinationen af tvivlsomt forretningsgrundlag og konkrete fejl i byggefasen, efterlod en økonomisk bet, som alene kunne løses gennem et stort ekstraordinært kommunalt tilskud. I alt en merudgift for kommunen på 2,5 mio kr. Desuden overtog Mariagerfjord Kommune en aftale mellem Arden Hallerne og gammel Arden Kommune om at man årligt modtager ca. 150.000 kr. for Arden Skoles brug af hallen. Dette tilskud er ud over skolens almindelige timebetaling og er udover det almindelige kommunale driftstilskud. Dette ekstra tilskud udtrykker alene at det er omdiskuteret, om der er tilstrækkeligt kundegrundlag i lokalområdet for drift af 2 almindelige idrætshaller. Samtidigt byggede man faktisk også en hal i Vebbestrup og en hal 2 i Valsgård. Og Arne Toft glemmer pengene i sit sammenligningsregnestykke.
Det er korrekt, at det har været en særdeles vanskelig øvelse at foretage harmonisering på halområdet. Alene ovenstående eksempel fra Arden illustrerer det ganske godt. Ved kommunesammenlægningen kom hver kommune med en pose penge til haldrift, baseret på de forskelligartede betingelser som hallerne er bygget på. Faktisk var der 2 haller (Øster Hurup og Vebbestrup), der ikke modtog et kommunalt driftstilskud inden kommunesammenlægningen. Dette blev ændret i 2007, således at hallerne indgår i tilskudsordningen. Den nye tilskudsordning blev etableret i en tæt dialog med hallerne, og for at undgå at vælte enkelte hallers økonomi, blev der taget afsæt i et gennemsnit af 3 års regnskaber/budget, samt faktuelle forhold vedr. størrelse m.v. Modellen har - som Arne Toft anfører - den egenskab at hallernes kommunale tilskud forbliver på ensartet niveau, dog påvirket af større overskud/underskud. Ordningen er "solidarisk", idet driftspuljen til haller er et fast rammebeløb på ca. 6.5 mio. kr pr år. Alle har hele vejen igennem været klar over at dette faktum på godt og ondt.
Undervejs er der foretaget justeringer, idet svømmehallerne - herunder Ardenhallen - er blevet tildelt et større tilskud under indtryk af et stigende omkostningsniveau.
Kultur og fritidsudvalget er nu nået til den konklusion at hele haltilskudsområdet, inklusive foreningernes lokaletilskud, skal have et større serviceeftersyn. Det gør vi så i 2012. Hallernes økonomi og drift vil blive endevendt og vi har på forhånd ingen ultimative krav til resultatet, dog er der et ønske om at det i højere grad skal kunne betale sig at tænke nyt og udnytte faciliteterne endnu bedre. Desuden er der et behørigt hensyn at tage til kommunens geografi, og den kendsgerning, at folk i yderområderne også skal have let adgang til gode idrætsfaciliteter.
En gennemgribende harmonisering er derfor undervejs, men vi skal blot huske, at samlet set bliver der formentlig ikke flere midler til området. Arne Toft vælger at sammenligne Hobro Idrætscenter med Arden Hallerne, og konstaterer en stor forskel i tilskud. Han kunne i stedet have sammenlignet sig med Hadsund Hallerne, der kun får det halve i tilskud. Sammenligning på tværs kan være en kompliceret størrelse, idet forhold som aktivitetstimer, vedligeholdelsestilstand og meget mere jo også kan have en betydning.
Arne Toft har valgt at smide håndklædet i ringen, men heldigvis står mange andre frivillige klar i kulissen til at bidrage med en konstruktiv indsats for at få en optimal valuta for midlerne til gode og fremtidssikrede faciliteter for kommunens borgere.
-
Print artikel
19. jan 2012 kl. 21:39
LAKM
Læs/besvar
En kort kommentar:At Arne Toft sammenligner Arden Hasllerne med Hobro idrætscenter er i den grad mere relevant end at sammenligne med Hadsund Hallen, da både Hobro og Arden hallerne har svømmehal tilknyttet. Det har Hadsund ikke og er derfor ikke berettiget til så stort et tilskud.Jørgen Pontoppidan - det er ikke fair at sammenligne pærer og æbler, når du ganske godt ved der er forskel på dem! Gu' ve' om politikere en dag kan svare og kommentere på det der bliver sagt og ikke som for godt befindende - den dag bliver jeg glad og får genoprettet min tillid til demokratiet!
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
27