ALS/SKELUND/VEDDUM/Ø. HURUP: ASV"s U 18 piger kan smykke sig med den nordjyske mesterskabstitel i B-rækken i indefodbold.
Det ædle metal kom i hus ved et afsluttende stævne i Serritslev, hvor de østhimmerlandske piger var oppe mod to hold fra Fortuna Hjørring, Øland/Halvrimmen og Vesthimmerland.
ASV vandt den første kamp 5-2 over Øland, derefter sejre over begge Fortuna-holdene og endelig sejr over Vesthimmerland i den sidste og afgørende kamp.
Med sejren har ASV sikret sig ret til at spille om det jyske mesterskab i weekenden 4. og 5. februar i Kolding.
Vejen til kampene om det nordjyske mesterskab blev banet ved at pigerne vandt deres pulje. Det blev til ti sejre i ti kampe, oplyser en af holdets trænere, Jan Gerts.
Lørdag indleder man udesæsonen, hvor U 18-spillerne er tilmeldt i serie to. Man indgår i et samarbejde med boldklubben Vikings damehold, hvor det kniber med spillere, ligesom der ikke er for mange at tage af på U 18-holdet, hvor man op til indesæsonen måtte trække et hold ud af turneringen, oplyser Jan Gerts.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
18