Tema
- Læseløft siden 2008, 15-05-2012, 07:15
- Varme alternativer, 10-05-2012, 14:40
- Fornuften sejrede i sag om sognegården, 01-05-2012, 07:15
- Den lille natur forsvinder, 30-04-2012, 07:15
- Svar til formanden, 30-04-2012, 07:15
- Bekymret over støj fra Storarden vindmøller, 28-04-2012, 07:15
- Vil ikke betale for billig varme i Hobro, 25-04-2012, 07:15
Vis/skjul flere...
Læserbrev:
BYGGERI: 29 husstande på Enghavevej/Skivevej har tabt en ulige kamp til en bygherre på Skivevej 28 i Hobro.
Da min far, som kun var en møbelsnedker, i 1960erne ville opføre en svalegang i hele husets længde, fik han afslag på at bygge den, idet den ifølge loven ville være for tæt på naboen.
Svalegangen måtte derfor afkortes med to meter, selv om der ingen vinduer ville blive i gavlen, som kunne give indbliksgener for naboen. Men loven skulle jo overholdes.
Meget er sket siden da, og her i 2012 oplever vi, der bor og lever vores liv tæt på Skivevej 28, at den nuværende og gældende kommuneplan med rammebestemmelser på, at der kun må bygges i halvandet plan og med en bebyggelsesprocent på 30, tilsidesættes fuldt og aldeles.
Der tages ikke hensyn til alle de velbegrundede og tyngende argumenter, som vi implicerede beboere/borgere har sendt til vore ansvarlige politikere. Disse argumenter har slet ingen effekt haft.
Der gives nu tilladelse til et byggeri i tre etager i 12 meters højde på Skivevej 28, og vi får med dette byggeri, som vil give store indbliksgener, forringet vores livskvalitet markant.
Vore ejendomme vil med en så stor og bombastisk bebyggelse ved et evt. senere salg falde drastisk i værdi - hvis de da overhovedet kan sælges.
Jeg vil dog sige tak til Melanie Simick fra SF for hendes støtte og empati over for os implicerede medborgere.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
20