Opgør med eks-kæreste betyder foreløbig fire uger bag tremmer - fængslingen er dog kæret til landsretten.
En 36-årig kvinde er ved retten i Hjørring blevet varetægtsfængslet frem til 2. marts, efter at hun stod bag afstraffelsen af sin ekskæreste.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen.
Tre unge mænd i alderen 18 til 21 år, som hun havde allieret sig med til at banke ekskæresten, blev også varetægtsfængslet i fire uger.
Den 36-årig kvinde opsøgte ved godt firetiden natten til søndag sin 40-årige ekskæreste i hans lejlighed i Hobro.
Flænger i ansigt
Med sig havde kvinden et tæskehold bestående af de tre unge mænd. De fire trængte ind i lejligheden til manden og bankede ham.
- Kvinden mener tilsyneladende, at de har et mellemværende. Det er muligvis noget med penge, siger vicepolitikommissær Johan Nielsen, der er leder af efterforskningen hos politiet i Himmerland.
Den gennembankede ekskæreste har flænger i ansigtet, et brud på næsen og muligvis hjernerystelse.
Alle fire kærede fængslingen til landsretten, der tager stilling på tirsdag.
-
Print artikel
05. feb 2012 kl. 22:10
Bøgen
Læs/besvar
Man må sige at huen er blæst af de fire,der er ikke mange hjemme,men lad dem nu bare side og brumme et års tid eller to for den sags skyld.Det er en ynkelig måde at straffe på fire mod en og så med slag våben det bør give en extra straf.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
21