De lette løsninger er ikke Allan Olsens gebet

Allan Olsen - her ved en koncert på Skråen for fire år siden - optrådte lørdag i Kulturhuset i Arden. Arkivfoto: Lars Pauli
Allan Olsen - her ved en koncert på Skråen for fire år siden - optrådte lørdag i Kulturhuset i Arden. Arkivfoto: Lars Pauli
  • 07. februar 2012 07:15
  • Af: Kai Bylling Aalborgvej 28, Terndrup

Tema

Vis/skjul flere...

Avisannonce

Annonce

Annonce

ANMELDELSE:

ARDEN: "Hr. Olsen, vi kan godt lide rytmen i Deres musik".

Således afklaret, med Hendes kongelige højhed dronning Margrethes syn på Allan Olsens musik, kan vi andre godt tillade os at udbrede vor mening, om denne aften i Arden kulturhus.

En lavmælt, akustisk udgave af Dylan"s Girl from the North Country i egen oversættelse.

Så er vi I gang med koncerten.

Der var en enkelt sang på vendelbomål om gæstfri damer i Låsby Svendsens faldefærdige huse i udkantsområderne, men heldigvis foregik resten af aftenen på "Fræs"havner jysk".

Udgangspunktet for aftenens sætliste var de anderledes eksistenser som f.eks. rockeren, der lagde krop og sjæl til en sang om jalousi og hævntørst over for Scientology-sektens leder L. Ron Hubbard, der havde taget hans pige!

Eller den mislykkede folkesanger, der giver liv til en historie om håb, drømme og publikums nådeløse reaktion.

Der var også en ubetinget hyldest til Poul Erik Krogen, men pakket ind i en fortælling om en familiefest, hvor publikum egentlig er mere interesseret i gardiner i boligen end i den underholdning, der bliver serveret.

Så var der historien om Tårnspringer Thomsen fra Tåstrup, der dør på en markedsplads - delvist fortalt af en femårig dreng, der er fascineret af døden og ballongyngerne og radiobilerne og den is, han ikke får.

Et andet tema, der altid er i Allan Olsens univers, er et forsvar for drengenes trang til frihed og konsekvenserne af denne trang som et vilkår, for at blive et voksent menneske.

Fint pakket ind bl.a. i en sang om en hund, der forsvinder efter talrige strejftog i et ellers stille villakvarter.

Balancen tipper aldrig over i det sentimentale og slet ikke i sangen om brugtvognsforhandleren og hans kone: "Vi lå jo i Herning".

Ved siden af var der rablende improviserede udfald og indfald og hentydninger til fejl og mangler hos kollegerne Niels Hausgård, Johnny Madsen og Lars Lilholt.

Det er over 20 år siden jeg hørte Allan Olsen første gang. Dengang som nu, oplever jeg ham som en trubadur, der optræder af nødvendighed.

Ingen lette løsninger her. Ingen forsøg på at optræde med noget, der ligner direkte gentagelse af virkeligheden, eller imødekommelse af playlisterne i radiostationernes mainstream.

Der er altid en poetisk tvist, der gør, at mandens tekster står lige så stærkt uden musikken.

Der vil gå lang tid inden det mentale hverdagsstøv lægger sig på hjernen igen. Tak for en god aften i Arden Kulturhus.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 37

Hobronyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere