56-årige Britta Larsen og 24-årige Maria Volfgang Lohmann, kendte ikke det mindste til hinanden, da de mødtes første gang.
Men de havde begge to sagt ja til at deltage i en ny frivillig mentorordning, som Rebild Kommune har taget initiativ til.
De to kvinder smiler stort set hele tiden, og der er ingen tvivl om, at de nyder hinandens selskab.
På hver sin måde og fra hver sit udgangspunkt er de nu begge en del af den frivillige mentorordning, som Rebild Kommune håber kan give unge i kommunen støtte og vejledning og dermed skubbe på i den rigtige retning.
- Jeg havde gået et stykke tid og ledt efter mulighederne for at lave et stykke frivilligt arbejde. Jeg har overskud af både energi og tid i mit liv, og ville gerne bruge det på noget meningsfyldt, siger Britta Larsen.
Da hun faldt over en announce for den nye mentorordning i avisen, besluttede hun sig for at hører nærmere, og efter et informationsmøde, meldte Britta Larsen sig som mentor.
Hun blev "parret" med Maria Volfgang Lohmann, som fik nys om mentorordningen fra sin sagsbehandler i kommunen.
- Jeg kunne mærke, at det handlede om mig, og ikke om, at jeg har et barn. Det omlever jeg ikke så tit, så det ville jeg gerne prøve, siger Maria Volfgang Lohmann.
Støtte og vejlede
Mentorordningen har ikke noget konkret mål. Kommunen blander sig ikke i, hvor tit parrene mødes, og det er ikke Britta Larsen opgave at dreje sin mentees liv i en bestemt retning.
- Det jeg opfatter som min hovedopgave er, at bakke Maria op i, at det hun gør er okay. Jeg forsøger at støtte og vejlede så godt jeg kan uden at fordømme og løfte pegefingre.
Den støtte og opbakning betyder meget for Maria Volfgang Lohmann.
- Hvis noget går mig på, så kan jeg altid ringe til Britta. Vi er hinandens fortrolige, og når vi har talt sammen, er problemerne tit mindre og lettere at overskue, siger hun.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
47