Rebild Kommune har brugt små 17 millioner kroner på at bane vejen for Støvring Bytorv. Nu står kommunen med et projekt, som ingen vil byde på
Heller ikke anden udbudsrunde af opgaven med at skabe Støvring Bytorv gav det ønskede resultat.
- Der er ikke kommet nogen bud ind, konstaterer Erik Odder.
- Vi har fået flere henvendelser, men det har ikke resulteret i konkrete bud, uddyber kommunaldirektøren.
Dermed har opgaven med at udvikle et nyt torvmiljø omgivet af både butikker, liberale erhverv og boliger på en meget attraktiv grund centralt i kommunens største by, for anden gang været i udbud, uden at nogen har bidt på.
Rebild Kommune har brugt små 17 millioner kroner på at opkøbe grunde og dermed bane vejen for torvprojektet, men nu står kommunen med et udviklingsprojekt, som ingen tilsyneladende er interesseret i.
- Vi vil nu på økonomiudvalgets møde onsdag i næste uge oplyse politikerne om, hvordan situationen ser ud, siger Erik Odder.
-
Print artikel
Visninger:
23