- Vi kan ikke være andet bekendt

  • 19. januar 2012 16:16
  • Af: Mads H. Danielsen Skovbakken 10, 9530 Støvring

Avisannonce

Annonce

Annonce

LÆSERBREV

BØRN: Jeg skal være den første til at beklage at jeg endnu engang står frem i offentligt regi, men jeg føler det strengt nødvendigt, efter at have læst indlægget fra formanden for Børne- og Ungdomsudvalget Anders Norup.

Også denne gang må jeg tage udgangspunkt i den sag, jeg kender noget til, nemlig mangel på den hjælp til vores søn Jesper, som vi i årevis har bedt om hos Rebild Kommune. Sagen blev omtalt i en artikel i Nordjyske 5. januar.

Anders Norup omtaler en masse tal, der skal bevise, at man aktivt yder en indsats/service for børn med problemer, og desuden understreger han, at sager er komplekse. Det kan jeg ikke være uenig i, men kan blot tilføje, at de nu nok bliver mere komplekse, hvis ikke der ydes en indsats i form af støtte og hjælp.

Vi har nu afholdt det første møde med forvaltningen, hvilket forløb positivt. Dog må jeg desværre konstatere, at på trods af alle de henvendelser om hjælp, vi har gjort via Bavnebakkeskolen og senere Gregers Krabbe Friskole, ja, der viste det sig, at der kun lå én indberetning i sagen. Den ligger ca. 3 år tilbage, og den udløste dengang et besøg af en skolepsykolog, og så hørte vi ikke mere til det.

Hvorfor, Anders Norup?

Hvorfor tager man ikke henvendelser fra forældre der beder om hjælp over flere år/flere omgange seriøst?

Er det meningen at man vil lade det stå til med stort ressourcespild til følge?

Jeg synes mere det var på sin plads, at formanden for netop det udvalg, der for tiden får så meget omtale, satte sig sammen med sine kollegaer i udvalget for at finde ud af, om der er den rette kultur, sunde holdninger og den rette indsats for børn, der har brug for hjælp. Jeg erkender, at man kan have forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at hjælpe, men jeg har meget svært ved at se, at det at lade stå til skulle være den bedste løsning.

Jeg håber virkelig, at de voksne politikere, de ansatte i Rebild Kommune og os voksne forældre i fællesskab vil gøre alt for at hjælpe børn, der har problemer.

Vi kan ikke være andet bekendt.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 39

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere