Kommunen lod stå til

 Mistanke om incest måtte afvente psykologisk undersøgelse af børnene.
Mistanke om incest måtte afvente psykologisk undersøgelse af børnene.

Mistanke om incest måtte afvente psykologisk undersøgelse af børnene.

Flere mindreårige børn blev angiveligt gennem en periode på omkring to år udsat for seksuelle overgreb af deres egen far, uden at Rebild Kommune foretog sig ret meget andet end at underkaste to af børnene en psykologisk undersøgelse.

Det billede er Rebild Kommune selv med til at tegne i en redegørelse om incestsagen, som er sendt til bedømmelse i den Sociale Ankestyrelse, og som NORDJYSKE Medier er kommet i besiddelse af.

Det fremgår af redegørelsen, at Rebild Kommune fire gange fra april 2007 til april 2008 rettede henvendelse til politiet med mistanke om seksuelt misbrug i familien. Politiet vurderede, at der ikke var beviser nok til en sigtelse, og sagen blev henlagt.

I november 2008 modtog kommunen en underretning fra Suldrup Skole om mistanke om seksuelle overgreb. På den baggrund besluttede kommunen at iværksætte en psykologisk undersøgelse af to af familiens børn - selv om der i øvrigt var en ventetid på tre-fire måneder.

På skolen voksede bekymringerne, men en ny underretning i marts 2009 fik ikke kommunen til at handle anderledes. Man valgte at afvente den psykologiske undersøgelse. Resultatet forelå i juni 2009, men indholdet var ikke så alarmerende, at man fra kommunens side fandt anledning til at tvangsfjerne de to børn.

Den afgørelse blev efterfølgende omstødt af Den Sociale Ankestyrelse, som kommunen på eget initiativ valgte at rådføre sig med.

Misbruget blev først stoppet, da et tredje barn i søskendeflokken på 10 i september 2010 åbnede sig over for sin plejefamilie og fortalte om faderens seksuelle misbrug. Det førte til varetægtsfængsling af den 55-årige familiefar, som nu er blevet tiltalt for incest mod otte af sine 10 biologiske børn.

Print artikel

Kommenter denne artikel

12. feb 2012 kl. 19:31 Søren T. Kristiansen

Læs/besvar

Triller der ikke hoveder i denne sag hos politi og kommune mister vi som borgere sidste respekt for begge. Vi har ikke tid siger en politimand !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Det vi gør er at underrette kommunen når vi får anmeldelse om seksuelle overgreb, siger politichefen !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!  Møder en pige op og siger hun er blevet voldtaget, sender man så bare sagen videre til andre !!!!!!!!!!!!!!!!! Det er børn vi har at gøre med her. Tvivlen bør komme dem til gode og ikke bruges som undskyldning for man er møg doven, og egentligt ikke gider sit arbejde.

Læs/besvar

13. feb 2012 kl. 10:55 k

Læs/besvar

Kommunen har været mere optaget af de økonomiske konsekvenser. Det skinner klart igennem, at man fra kommunens side har valgt den holdning, at man anså de forskellige henvendelser fra lærere og pædagoger som hjernespind, -en meget billigere holdning! Når en kommune og for så vidt en uduelig politietat udviser en så fatal mangel på handlekraft må det fremover være en statsopgave med et rejsehold som kan komme de voldtagne børn til undsætning. Når børnenes såkaldte far har fået hans endelige dom må næste punkt jo være at rette blikket mod kommunen og politiets ageren i denne sag. Det er vel uden for al tvivl en konklusion at begge instanser har indtaget en, mere end tilbagelænet holdning, overfor nogle børn som grundet diverse trusler fra faderens side ikke har turdet betro sig til voksne. Dem der "godkender" disse overgreb er at opfatte som anklaget på lige fod med bemeldte voldsmand!

Læs/besvar

13. feb 2012 kl. 21:56 Søren T. Kristiansen

Læs/besvar

Jeg er bange for det ender ud i et Vi må alle lære af de fejl vi begår. Hvor mange fejl skal der til før nogen stilles til ansvar ???

Læs/besvar

13. feb 2012 kl. 22:55 Jamse

Læs/besvar

Jamen det må den lovgivende magt da kunne svare på - på folkets vegne - eller hva´?

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 21

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere