37 år gammelt seniororkester spreder glæde i Nordjylland.

De sidder ved kaffeborde, hvor halvtomme skåle med æblekage og tommetyk flødeskum er ved at blive samlet sammen.

Mange af damerne er nypermanentede, og de har taget de fine silkehalstørklæder og smykkerne på.

De fleste af herrerne har de pæne sko på og enkelte har endda taget slip på.

Spadserestokke hænger i deres håndtag på bordene og et par høreapparater bliver justeret fri for hyletoner.

Stole bliver drejet, så der er udsyn til scenen. Det sker uden nævneværdig skramlen, for her i Forsamlingsbygningen i Østergade i Hjørring løfter man stolene fra gulvet, når man drejer ind og gør klar til anden del af nytårskoncerten med Seniororkesteret.

Dirigent Finn Christensen kalder orkestrets medlemmer til orden. Pausen er forbi, og musikerne retter på de hvide skjorter og broderede veste. Nodehæfterne er slået op på de rigtige sider.

- Så skal vi have en wienervals, som de fleste nok kender, siger dirigenten, der er klædt som de andre i orkesteret.

Han fatter selv en violin, og snart efter bølger valsetakterne ned i salen - hvor den i begyndelsen godt nok kæmper lidt mod snakkelysten ved et par af bordene længst nede i salen.

Især et bord med ene piger fniser længere end de andre, men snart forstummer også fortællinger om børn og børnebørn, og garvede hænder løftes og sænkes diskret og taktfuldt på de lysegrønne duge, hvor selv de brugte servietter er foldet sammen.

Flere nynner med på den kendte melodi:

- Da, da, diii, da - da, da diii, da, da.

Musik på hjemmebanen

Seniororkesterets 15 musikere færdes scenevant i forsamlingsbygningen, for det er her, de også mødes hver tirsdag kl. 15.30 til et par timers musikalsk eksercits.

Selv om dirigent Finn Christensen siden 2001 har svinget stokken over de ældre musikere, møder de troligt op hver tirsdag helt fra Skagen og Sæby. Der skal en snestorm til, før aflysning kommer på tale.

- Det handler om glæde, samvær og musik uden alder, forklarer Finn Christensen, da han senere under netop en snestorm og sjælden aflysning fortæller om orkesteret.

Glæden spreder sig

Tilbage i nytårskoncerten klinger de sidste toner af wienervalsen af, mens æblekagen bruner.

Finn Christensen går igen til mikrofonen.

- Vi har lavet lidt om på programmet, for vi har nogle sygemeldinger i orkestret i dag, forklarer han, og præsenterer et nummer, hvor melodistemmen synes at flyve fra det ene nodehæfte til det andet, og det stiller krav til musikerne, som dog ikke ser ud til at være trykket af hverken alder eller musikalske krav. De ser faktisk ud til at være i deres bedste alder og glæder sig, til melodien havner hos netop dem.

Og spilleglæden smitter.

Som glade baktusser bæres den fra mund til mund af glade "da, da, diii'er".

Er den først i munden, breder den sig til øjnene og giver måske et tiltrængt øjeblik uden bekymring, savn og gigtsmerter.

Oppe på scenen er nogle af musikerne vist så heldige, at de får en ekstra melodistemme på grund af sygemeldingerne, som bestemt ikke er hverdagskost for de spilleglade musikere i Seniororkesteret.

De dybe toner

I fuld bemanding huser orkesteret otte violinister, en tenorsaxofonist, en altsaxofonist, som også spiller klarinet eller sopransaxofon, to harmonikaspillere, en pianist, en elguitarist og en trommeslager.

- Vi mangler en bassist og vil blive meget glade, hvis vi kan finde en, som har lyst til at spille kontrabas. Selve kontrabassen har vi, så man skal bare have nodekendskab og lyst til at prøve, og der er heller krav om en høj alder, fortæller Finn Christensen senere under snestormen.

Han har selv lidt erfaringer med de dybe toner fra tiden som lærerstuderende på Jelling Seminarium.

- Først i 50'erne var der kun mandlige studerende på seminariet, så det lød godt, når vi sang morgensang, husker han og mindes samtidig det populære seminarium i Ribe - som kun havde kvindelige studerende.

Glæden ved musikken

Siden ungdomsårene har musikken, og glæden ved musikken, været med hele vejen for Finn Christensen, der efter 23 år som skoleinspektør på Højene Skole i Hjørring gik på pension i 1996.

Musikken og glæden følger ham også som pensionist. Både når han vikarierer for områdets kirkeorganister, leder dagcentrets kor, Centerkoret, eller står i spidsen for Seniororkesteret.

- Det er rigtigt sjovt at have med at gøre, forklarer han under snestormen og fortæller, at musikerne betaler et mindre kursusgebyr for at være med i orkesteret, der organisationsmæssigt hører under musikskolen i Hjørring.

Men det er i forsamlingsbygningen det sker - når det altså ikke sner.

Teksten kan bruges igen

- Birgit siger, hun gerne vil have teksten til den næste sang tilbage. Den skal nok bruges igen, for det her er IKKE den sidste promenadekoncert. Vi håber, der kommer mange endnu, siger Finn Christensen til de mange, som er mødt op til nytårskoncerten.

Seniororkesteret spiller fra hjertet, og snart efter rejser alle sig op og synger med på melodien "The Last Prom".

Som de står der i salen og på scenen, kunne de være din far, din mor, din bedstefar eller din bedstemor.

Men i dag er de alle blot piger og drenge i den bedste alder, og stemmerne har tyngde og vægt på de sidste to linier:

"Det er slet ikk' så ringe, med ORKESTER og KOR!"

Print artikel

Visninger: 36