Han snitter sin egen spade

Karsten Flukz Klausen er bedre kendt i Skagen som Flukz. Han bygger sine egne guitarer på et lille værksted på bare 10 kvm. Foto: Flukz
Karsten Flukz Klausen er bedre kendt i Skagen som Flukz. Han bygger sine egne guitarer på et lille værksted på bare 10 kvm. Foto: Flukz

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Vendelbo håndbygger guitarer.

- Det hele begyndte for en halv snes år siden med en krumhalset japaner, en skæv "strat", som jeg havde liggende i en kasse, forklarer Karsten Flukz Klausen.

Og her er altså ikke tale om et medlem af menneskeracen, men om slangudtryk for en amerikansk guitar af mærket Fender Stratocaster, produceret i Japan i en periode, hvor Fenders USA-fabrik var brændt.

- Jeg justerede lidt på den skæve guitarhals, lavede nogle ændringer, og så var Japaneren klar igen, fortæller Karsten Flukz Klausen.

Godt hjulpet af navne som Jimi Hendrix og Eric Clapton fik Stratocasteren i løbet af 60'erne og 70'erne sin populære kaldenavne "Strato" eller bare "Strat".

Omtrent samtidig fik Karsten Klausen sit populære kaldenavn "Flukz" i skolen. Et navn, som han siden har taget til sig.

I dag er Flukz kendt i Skagen som snedker, guitarbygger og mundharpespiller i duoen Harpe'n Dobro. Tidligere var han guitarist og sanger i hedengangne blues- og rockbands som Flukz & Fluerne og Red Beard.

Erfaringerne fra reparationen af den skæve japaner gav ham mod på at bygge en spritny guitar helt fra bunden.

Opkaldt efter en sang

Flukz elsker blues, boogie og sydstatsrock, så den første hjemmebyggede guitar skulle naturligvis hedde Flukz La Grange, opkaldt efter sangen La Grange med rockbandet ZZ Top.

Byggeriet begyndte for syv år siden med et stykke ædelt Hondurasmahogni og sluttede tre måneder senere med den sidste og finish.

Da havde han selv lavet alt: Design, udskæring, lakering, lodning og den præcise finjustering.

- Det fedeste er nok byggeprocessen, for det er utroligt tilfredsstillende at lave sådan en guitar, hvor jeg gør alt, for at kvaliteten er så god som mulig. Og da det er en hobby, er tidsforbruget jo underordnet, fortæller Flukz, der glæder sig som en lille dreng, når han er klar til at sætte strøm til en færdig guitar.

Tur med hunden

- Når en guitar er klar til de første toner, er jeg så meget oppe at køre, at jeg lige må gå en tur med hunden først, fortæller Flukz, der har sit guitarværksted i et beskedent loftsværelse på blot 10 kvm.

I et andet loftsværelse kan han koble guitaren til en forstærker, og så er der ellers dømt "tråd", guitar med blues og rock på overetagen.

Rocklyden i den færdige Flukz La Grange skuffer ikke bygmesteren, som snart efter er klar med det næste guitarprojekt.

Han vælger at kalde den næste guitar for Flukz Freebird, opkaldt efter en sang med det amerikanske rockband Lynyrd Skynyrd.

Sangen indeholder en af rockhistoriens mest kendte guitarsolo'er, som Flukz Freebird gerne lægger krop og sjæl til.

Siden fulgte guitaren Flukz Billy G, en knaldrød vildbasse, som er opkaldt efter guitarist Billy Gibbons, en af de langskæggede frontfigurer i rockgruppen ZZ Top.

Guitaren har sin helt egen form, og lyden er bidsk og snerrende, som den kendes fra ZZ Top.

Derefter fulgte Flukz Les Paul, en sortlakeret model med en mere tyk og fyldig rocklyd og opkaldt efter den verdenskendte guitar Gibson Les Paul.

Siden fulgte Flukz Pearly Snake, en sortlakeret guitar med perlemorsindlæg formet som en slange og en mere ren lyd, som den kendes fra et andet verdenskendt guitarmærke, Fender.

Der er tydelig stolthed i stemmen, når Flukz fortæller om arbejdet med den sorte slangeguitar.

- Det er nok min yndlingsguitar, for den har en helt unik evne til at tonen bare bliver ved og ved. Det er det, der på engelsk også kaldes for sustain, fortæller Flukz og forklarer, at guitaren er skåret - eller "snittet", som han kalder det - i ét stykke nøje udvalgt Khayhamahogni.

Med guitarerne Flukz Pearly Snake og den seneste Flukz Twang Snake, som blev færdig for få uger siden, markerer Flukz sig som en tålmodig og omhyggelig guitarbygger, der med sin egen stil lægger op til at blive kendt udenbys.

Det betyder måske ny næring til Flukz's drøm om at ændre lidt i tilværelsen.

Bestilling og blues

- De første guitarer er altså ikke til salg, fortæller Flukz og regner sammen, at de hver især nok står imellem 5000 og 10.000 kr. i materialer.

Arbejdstimer og timeløn er ikke med i regnestykket, men det bliver de måske i de næste guitarer.

- Det ville være rigtigt sjovt, hvis jeg fik nogle kunder, som kom med deres eget design og egne ønsker. Gerne så mange, at jeg kunne gå på halv tid som snedker, siger Flukz og understreger, at der i fremtiden også gerne må blive lidt mere tid til at spille på de hjemmebyggede guitarer.

- En guitar er jo et redskab, som skal bruges, for det er trods alt musikken, der er det vigtigste, siger han og erkender, at der skal godt vejr og optimale sceneforhold til, før han tør tage en af de hjemmesnittede med ud.

- Den skulle jo helst ikke få en ridse.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 49

Ideen med Musikalske Hjerter

Du kan læse mere om tankerne bag hele projektet her. Har du et forslag til en historie, så mail til marianne.isen@nordjyske.dk eller ring på 99203345.

Find musikere i vores database

Brug for musik til festen? Så søg her. Mangler du en guitarist? Så kan databasen kan også bruges. Musikere på alle niveauer er velkomne til at oprette en profil ganske gratis. Du får adgang til databasen ved at klikke her.

Arkiv-artikler om musikere

Nordjyske Stiftstidende har tidligere skrevet om mennesker, der spiller musik og som enten bor i Frederikshavn og Hjørring Kommune eller stammer herfra.


Læs flere artikler om musikere her

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere