Nibe Festival klar med kvart program

Infernal, Turboweekend, Vinnie Who, The Blue Van, Anne Linnet og Burhan G melder sig under fanerne på Nibe Festival, der er klar med en fjerdedel af det indtil nu yderst danske program.

Forud for årets Medhjælperfest for frivillige med flere hundrede deltagere føjer Nibe Festival endnu fem navne til plakaten, og når dermed op på rundt regnet en fjerdel af det samlede musikprogram svarende til omkring 100 koncerter 29. juni - 2. juli.

Infernal alias Lina Rafn og Paw Lagermann specialiserer sig nu om dage i pop, disco og clubbing som på det europæiske hit "From Paris to Berlin", og betræder Nibe Festivals Stor Scene for andet år i træk.

Danske Turboweekend debuterede på Nibe Festival sidste år, har netop modtaget P3-prisen "Gennembruddet", og går på Den Lille Fedes intime og hårdtslående scene Rocktown, der også føjer det Nibe-debuterende danceband Vinnie Who til playlisten.

Forrygende billetsalg

Blå Scene bliver opgraderet med nordjysk-opvoksede The Blue Van med store internationale ambitioner og prædikatet "et forrygende liveband".

En af de store på den danske popscene 2011 - Burhan G. - melder også sin ankomst til Skalskoven, hvor klassikeren Anne Linnet kryber ned i en mindre scenestørrelse - fra Stor Scene i 2009 til nu den blå - med et mere intimt set-up og masser af guld fra bagkataloget i bagagen.

Festival-leder Peter Møller Madsen konstaterede for et par uger siden, at billetsalget lå langt over sidste års niveau, og betegner fortsat salget som "formidabelt".

Et væld af danske stjerner

Den foreløbige menu på fem officielle scener med et overvældende flertal af danske navne omfatter i forvejen Dúné, Aqua, Lars Lilholt Band, Coast (England), Alphabeat, Kill Screen Music, Morten Breum, Rune RK, Vejgaard Tårnblæserlaug, Le Freak, De Glade Sømænd, Laust Sonne, Apollo, Tue West, Erik Hassle (Sverige), og duoen De Eneste To (Nephews Simon Kvamm og troubadouren Peter Sommer.

Medhjælperfesten 29. januar i Nibe Idræts- & KulturCenter - under overskriften "Tak er kun et fattigt ord" - byder på Peter og De Andre Kopier, husvennen Tom Donovan, partykongerne Le Freak og Diskotek Natteravnen.

- - 800 af de 990 pladser ved Medhjælperfesten er nu besat, og det er flere end set i mange år.

- Særdeles tilfredsstillende, kommenterer Peter Møller Madsen.

Samlet rummer Nibe Festival omkring 4000 frivillige.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 35

Sektionsforsiden lige nu

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere