Helger i Gede Lortene

Finn Jacobsen fandt en hat på en hylde, og så ville han fotograferes sammen med Anne Marie Helger. Foto: Martin Damgård
Finn Jacobsen fandt en hat på en hylde, og så ville han fotograferes sammen med Anne Marie Helger. Foto: Martin Damgård

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Anne Marie Helger udnævnt til æresmedlem i knallertklub

Modtagelsen var en dronning værdig, da Anne Marie Helger i går besøgte Råd & Dåd ved Blushøj i Attrup.

Flere af de omkring 30 ansatte viste stolt rundt, forklarede og besvarede spørgsmål om stedet, deres arbejdsopgaver og deres engagement i henholdsvis gårdbutik, gartneri, værkested eller genbrug.

Første sted på rundvisningen var i Finns Verden, hvor Finn Jacobsen viste sin flotte samling af redskaber - og en pensioneret kaffemaskine af egen opfindelse. Den var monteret som lampe.

- Sådan en må jeg også have. Den er et "must" i et hjem, kom det prompte fra Helger.

- Hvorfor ikke også montere en lampe i en telefon. Så kan den lyse, når den ringer, foreslog hun.

Søren Høgh Jensen præsenterede sig hjemmelavede vikingeskjold, der smukt var dekoreret med runer.

- Den dufter af maling. Er du lige blevet færdig med den, spurgte Helger.

- Ja, og jeg har også lavet et sværd, lød det fra straks fra Søren.

- Så må du da være bevæbnet, når det kommunale system kommer med deres spyd. De kan jo være hidsige, konstaterede Helger.

Herefter førte Finn og Søren Anne Marie Helger gennem stedets mange rum, værksteder og butikker, inden der var samling i frokostsstuen.

Egen melodi og tekst

Her var Michel Lundal Pedersen klar med sin guitar og hjemmelavede mikrofonstativ. Han har i tre år været altmuligmand hos Råd & Dåd og tager sig gerne af det elektriske.

- Jeg giver to numre, som jeg selv har skrevet både melodi og tekst til. Først en kærlighedssang og så en tak til min kat. Den sidste melodi er først blevet færdig her til morgen, indledte han.

Og der var ros og klap fra Anne Marie Helger efter de to sange.

- Hvor er du god, lød det fra hende.

Æresmedlem i Gede Lortene

De ansatte i Råd & Dåd udnævnte Anne Marie Helger til æresmedlem i Puch-knallertklubben Gede Lortene.

- Tak. Jeg kan ikke køre på knallert. Det må I lære mig, når jeg sammen med Peter Larsen kommer på uanmeldt besøg hos jer.

- Du får en knallert med støttehjul. Og du får et rygmærke på, lovede Michel Lundal Pedersen

Koncert i Skovsgård

Besøget hang sammen med koncerten i aftes på Skovsgård Hotel.

- Jeg blev opmærksom på Råd og Dåd og fik lyst til at besøge stedet efter at have studeret deres hjemmeside. Projektet rækker langt ud over de normale rammer. Det spænder vidt. Jeg tror, at offentlige myndigheder kan have svært ved at forholde sig til steder som dette. Det er ikke et sted, som forvaltninger kan overskue, fortalte Anne Marie Helger efter rundvisningen.

Civil ulydighed

- Jeg kan næsten kun opfordre til civil ulydighed, når jeg hører, hvordan forskellige forvaltninger har forskellige holdninger til Råd & Dåd. Jeg opfordrer tit andre til civil ulydighed, forklarer Helger.

- Vi sælger et tilbud til forvaltningen, men de vil gerne bestemme. Vi giver vore ansatte ansvar og dermed medejerskab af stedet. Vi har for eksempel fire ansatte i bestyrelsen og kun tre udefra, fortæller projektleder Rasmus Højen.

- Råd & Dåd giver mennesker på overførselsindkomst en meningsfyldt tilværelse, og vi er med til at holde lokalsamfundet i gang med blandt andet aktiviteterne på Skovsgård Hotel, påpeger Tina Risager. Hun leder bofællesskabet i Skovsgård, der har et tæt samarbejde med både Skovsgård Hotel samt Råd & Dåd.

- Alternativet ville være en tilværelse på et beskyttet værksted, tilføjer hun.

Eftermiddagen blev en stor oplevelse for mange ansatte i Råd & Dåd. Mange gav et par fortællende ord under rundvisningen, og Helger udnyttede muligheden til at købe økologiske kartofler fra stedets butik.

- Jeg bor meget tæt på Christiania. Der køber jeg ofte økologiske madvarer, afslørede hun.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 24

Aabybronyt konkurrence

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere