Tandlæger rykker ind i Sundhedshuset

Aalborg Sygehus nedlægger ambulatoriet i Sundshedshuset, til gengæld åbner en privat tandklinik til august. Foto: Torben Hansen
Aalborg Sygehus nedlægger ambulatoriet i Sundshedshuset, til gengæld åbner en privat tandklinik til august. Foto: Torben Hansen

Tema

Vis/skjul flere...

Avisannonce

Annonce

Annonce

Sygehus lukker ambulatorium, men privat tandklinik flytter ind.

Der kommer ny aktivitet i Sundhedshuset i Brovst til august, når en privat tandklinik åbner i det tidligere terminalafsnit i sygehusbygningerne.

Tandlægerne Bente Skjødt og Niels Skjødt, der er søskende og i en årrække har haft tandklinik på Nyvej i Brovst, er i fuld gang med at planlægge flytningen, så de kan åbne i de nye omgivelser til august.

Dermed kommer der mere liv i huset igen, efter at det kardiologiske ambulatorium til manges fortrydelse lukker til 1. april, når overlæge Ebbe Steinmetz går på pension og Region Nordjylland nedlægger hjerteklinikken i Brovst.

Tandlægerne rykker dog ind i et andet område af det gamle sygehus.

- Vi er ved at få de sidste ting på plads i form af byggetilladelse, og vi regner med at åbne 1. august, oplyser Bente Skjødt.

Klinikken vil få mere plads, blandt andet et stort venteværelse, og der bliver fire patientstole til de to tandlægers arbejde. En tandplejer, tre klinikassistenter og en elev følger med over til det nye arbejdssted.

Om situationen i Sundhedshuset siger lederen af kommunens sundhedsafdeling, Hanne Heuch, at der heldigvis er god gang i aktiviteterne i afdelingen, især som følge af de kommunalt ansattes nye sundhedsordning, der trådte i kraft ved årsskiftet.

- De er masser af liv i huset, men som leder af sundhedsafdelingen beklager jeg meget, at Ebbe Steinmetz stopper og at ambulatoriet lukker. Vi har nydt godt af hans store ekspertise og samarbejdet med ambulatoriet, siger hun.

Det er endnu ikke afklaret, om der fortsat skal være en røntgenafdeling i huset, så Aalborg Sygehus stadig har lidt aktivitet på stedet.

Bygningerne ejes af regionen, og brugerne lejer sig ind på arealerne.

Det har tidligere været på tale, at de praktiserende læger i Brovst også skulle rykke ind i huset, men de planer er foreløbig skrinlagt.

Mange andre funktioner blev nævnt, da sygehuset blev nedlagt, bl.a. fysioterapi og genoptræning, flere speciallægepraksis og distriktspsykiatri. Men eneste lejer er på nuværende tidspunkt, ud over kommunens sundhedsafdeling, en speciallæge i bløddelskirurgi, der har klinik i huset.

Desuden er der vagtlægeklinik og jordemoderkonsultation.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 25

Aabybronyt konkurrence

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere