Tema
- Fire klinikker i Jammerbugt, 15-04-2012, 20:20
- Sikkert: Ingen behandling i Fjerritslev, 31-01-2012, 04:00
- Tandklinikker igen-igen, 29-01-2012, 20:01
- Pengene er fundet, 23-01-2012, 04:22
- - Dyr konsekvens af kliniklukning, 12-01-2012, 04:00
- - Tandplejesag kommer retur, 06-01-2012, 04:00
- Klessen: Kun én klinik med behandling, 04-01-2012, 08:11
Vis/skjul flere...
Af 28 høringssvar til forslaget om at lukke den kommunale tandklinik i Fjerritslev støtter kun ét ideen.
Skolebestyrelsen ved Biersted Skole indtager en særstatus.
Som den eneste høringsberettigede af dem, der har indsendt kommentar til forslaget om en ny struktur i den kommunale tandpleje, bakker de op om politikernes forslag om at lukke klinikken i Fjerritslev.
Forvaltningen har modtaget 28 høringssvar fra skolebestyrelser, foreninger, borgergrupper og privatpersoner, langt de fleste fra Fjerritslev og omegn.
De udgør 21 af svarene, og ikke overraskende kæmper de for at bevare klinikken i Fjerritslev, især med baggrund i befolkningsgrundlaget af børn og unge fra skoler og gymnasium, vigtigheden af tandsundhed samt kørsel og tabt arbejdstid for forældrene.
Tre svar kommer fra skolebestyrelser uden for Fjerritslevområdet, nemlig Brovst, Pandrup og som nævnt Biersted, og der er også svar fra Ældrerådet og Handicaprådet samt medarbejderudvalgene i kommunens børne- og familierådgivning samt på Pandrup Skole.
Fra skolebestyrelsen i Brovst oplyser formand Helle Harlund, at man har svaret, at man er tilfreds med den nuværende struktur i tandklinikkerne.
- Vi synes det fungerer fint som det er, og vi har ikke noget ønske om en tilbygning til klinikken i Brovst.
En udvidelse her indgår nemlig i planen, hvis klinikken i Fjerritslev nedlægges.
De kommunalt ansatte i MED-udvalget i børne- og familierådgivningen går ind for modellen med tre klinikker og to undersøgelsesrum, men de siger ikke noget om, hvor de skal være.
I Pandrup lægger man vægt på at beholde klinikken i Kaas uden at tage stilling til en lukning vestpå.
- Svarene er meget som forventet, siger Søren Brink (K), formand for børne- og familieudvalget.
- Folk vil beholde den nuværende klinik tæt på sig selv, og det er der ikke noget overraskende i, siger han.
- Det er så op til os politikere at tage ansvaret for en løsning, der både fagligt og økonomisk hænger sammen. Der skal laves om på tingene, det ligger helt fast, ellers kan vi ikke hente den besparelse, som vi er blevet pålagt af kommunalbestyrelsen. Og jeg har ikke hørt nogen politiker sige, at de er parat til at tilføre området flere penge, tilføjer han.
- Man kan ikke fortsætte med en uændret struktur uden at udvide budgettet.
-
Print artikel
14. jan 2012 kl. 14:23
Jens Peter Larsen
Læs/besvar
Der skal spares og det skal der på alle kommunens områder efterhånden.
Måske skulle man gå mere i dybden med hensyn til HVEM der skal spares til ære for.
Er det for at give optimale betingelser for kommunens nuværende borgere - eller er det for at gøre kommunen (læs: Aabybro) mere tillokkende for borgere og arbejdskraft fra Aalborg?
Rent geografisk er klinikken i Aabybro da den der bedst kunne undværes - men det er den selvfølgelig ikke hvis Aabyborgerne tager samme briller på som Fjerritslevborgerne. Her er der jo også en stor skole...
Det korte af det lange er at kommunalbestyrelsen skal passe på ikke at affolke den allervestligste del af Jammerbugt kommune med diverse besparelser. Området har nok kommunens mest unikke natur og stor turistmæssigt potentiale og samtidig er Fjerritslev jo udlagt som kommunens uddannelsesby (vi mangler bare at få flyttet "folkeuniversitetet" i Pandrup herned ) så det gælder ikke blot om at fastholde den service der nu engang er, men også om at udbygge den hele tiden. Derfor synes jeg det er den helt gale vej at gå at lukke børnetandklinikken og erstatte den med et simpelt undersøgelsesrum.
Jeg håber at I (kommunalbestyrelsen + diverse udvalg) kan se det fornuftige heri og handler til alles bedste. Jeg er dog alvorligt bange for at netop dette er en sag som godt kan give en og anden koldsved under den kommende valgkamp.
Gør nu det helt rigtige venner. Behold klinikken i Fjerritslev.
Venlig hilsen
Jens Peter Larsen
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
25