Politiet fandt et skarpladt oversavet jagtgevær, da de aflagde besøg hos en 32-årig mand. Han er varetægtsfænglet til fredag 14. februar, hvor han kan imødese sin dom. Opdateret kl. 13.16
- Vi var på en adresse ved Birkelse tirsdag aften ved 20-tiden for at ransage. Årsagen var, at vi havde modtaget et tip om, at manden var i besiddelse af narkotika, fortæller kriminalassistent Anni Brix, Nordjyllands Politi i Hjørring.
- Vi fandt ca. 10 gram hash og så det oversavede skarpladte jagtgevær. Den 32-årige blev anholdt, tilføjer hun.
Onsdag formiddag blev den 32-årige fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Hjørring, hvor dommeren varetægtsfængslede han til tirsdag 14. februar.
Den anholdte erkendte i retten at have været i besiddelse af både jagtgevær og hash
- Nu har vi tre uger til at gøre sagen færdig, så retten kan tage stilling til sigtelsen og afslutte sagen samme dag, forklarer Anni Brix.
Han er sigtet efter straffelovens § 192A - overtrædelse af Våbenloven under særligt skærpende omstændigheder.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
16