Nødvendig udvikling

Søren Dybdal Møller.
Søren Dybdal Møller.

Relaterede billeder

  • 25. januar 2012 13:54
  • Af: Søren Dybdal Møller og Morten Klessen Kommunalbestyrelsesmedlemmer for S

Tema

Vis/skjul flere...

Avisannonce

Annonce

Annonce

DEBAT: Jammerbugt Kommune er ikke Danmarks rigeste, men stram styring og hårde prioriteringer har givet luft til at udvikle kommunen.

En udvikling som er helt nødvendig for Jammerbugt Kommune, men det kræver hårdt politisk arbejde og fælles fodslag blandt de politiske partier. Det har der været, og det er til gavn for hele kommunen.

I kommunens fire største byer skal der udarbejdes såkaldte masterplaner for, hvordan byerne udvikles. I første omgang er der taget fat på masterplanen for Aabybro, snart følger Pandrup og endelig Fjerritslev og Brovst.

Masterplanen beskriver, hvordan Aabybro kan udvikle sig attraktivt med veje, stier, rekreative områder, handelsliv, erhvervsliv, skoler, hal, områder til nye byggegrunde og meget mere. Der er blevet udarbejdet en visionær plan, som vi bruger i de politiske prioriteringer for byen. Vi ønsker Aabybro, som et godt sted at bo.

Det er åbenlyst, at der er behov for initiativer i Aabybro. I 2012 besluttede vi i kommunalbestyrelsen derfor to vigtige projekter. Det var renovering af Aabybrohallen og et nyt tidssvarende byggeri til Aabybro Skole.

Aabybrohallen bliver brugt mere og mere - og ikke kun af borgere i Aabybro. Hallen er slidt, har ikke tidssvarende rammer, bruger alt for meget energi, og den har ikke et cafeteria, som der er stort behov for. Aabybrohallen har dog den fordel, at den er placeret centralt i Aabybro. Når hallen snart bliver renoveret med tidssvarende rammer, organisering og naturligvis med et cafeteria, kan vi forvente, at der kommer endnu flere og forskellige aktiviteter i hallen.

Vi socialdemokrater har lagt vægt på, at Aabybrohallen bliver et vigtigt og centralt aktivitetssted for Aabybro og for hele egnen året rundt. I forbindelse med renoveringen af Aabybrohallen har vi i kommunalbestyrelsen principbesluttet, at vi samtidig også vil klima- og energirenovere hallen efter en såkaldt ESCO-model. Den gør det muligt for kommunen at finansiere energirenoveringen på meget gunstige betingelser. Vi er klar over, at andre haller i kommunen har behov. Det skal der også findes løsninger for. Det ene projekt udelukker ikke det andet.

Et tidssvarende skolebyggeri i Aabybro er nu også blevet besluttet. Turen er kommet til Aabybro efter store renoveringsopgaver på Fjerritslev og Brovst skoler. I Aabybro bliver skolen delt på to områder dels på Aaby Søndergade på området, som vi kalder Grøns mark og dels på Kattedamsvej, hvor den ene skoleafdeling også ligger i dag. Der skal nu tages stilling til omfanget af byggeriet, dels hvor meget der skal nybygges, og dels hvor meget der alene skal renoveres. Under alle omstændigheder bliver der et skolebyggeri, som skal være med til at danne rammerne for kommunens største skole, hvor der går næsten 1000 børn.

Byggeriet skal understøtte den pædagogiske udvikling, som er i gang på skolen. Rammerne giver et bedre lære- og værested for elever og personale. For socialdemokraterne har det været væsentligt, at Aabybro Skole lå centralt i byen og havde sammenhæng med Aabybrohallen, og sådan er det nu blevet besluttet i kommunalbestyrelsen. De to skoleområder kommer ikke til at ligge langt fra hinanden. Banestien kommer til at forbinde skoleområderne og Aabybrohallen med hinanden.

Vi socialdemokrater er tilfredse med, at beslutningerne for vigtige byggeprojekter og udviklingen bliver sat i gang i Aabybro. Ligeledes er vi naturligvis parate til også at fortsætte arbejdet med udvikling af øvrige byer og landdistrikter i kommunen. Jammerbugt Kommune skal altid være et godt sted at være og bo i.

Print artikel

Kommenter denne artikel

27. jan 2012 kl. 01:35 børge jensen

Læs/besvar

 Husk nu endelig at lave gode tilkørselsveje til skolen, ikke som i Brovst, hvor der er "KAOS" hver morgen !!

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 18

Aabybronyt konkurrence

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere