Fra torsdag 2. februar kan man opleve malerier af Anne Marie Kornum, Hjortdal, og Ulla Jørgensen, Aabybro, på herregården Bratskov i Brovst.
Anne Marie finder ofte motiverne til sine malerier i den dejlige natur, hun bor midt i. - Jeg lader mig ofte inspirere af naturen og oplevelser i dagligdagen. For tiden holder jeg meget af at lege med farverne, og jeg ved ikke altid hvad det ender med når jeg starter på et lærred. Jeg foretrækker at male i akryl, men ind imellem arbejder jeg også med oliefarver, siger Anne Marie Kornum, som også tidligere har udstillet på Bratskov.
Ulla Karen Jørgensen har boet i Aabybro de sidste 40 år. - Min interesse for at male begyndte allerede først i '70'erne, hvor jeg gik til undervisning ved Palle Kjærulf. Siden har jeg fået undervisning af flere undervisere og sidst af Vita Pedersen, siger Ulla Jørgensen. Hun har tidligere udstillet på Kunst på tværs i Arentsminde og i forbindelse med kurser på Bratskov i 2009, 2010 og 2011.
Udstillingen er åben indtil 28. februar og kan ses inden for turistbureauets åbningstid.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
37