Privat genbrugsplads klar til foråret

Martinus Christensen er klar ved lågen, men den bliver først åbnet 1. april, Inden da skal et tykt lag murbrokker bredes ud over pladsen, så de tunge maskiner kan køre rundt, og der skal støbes betonunderlag til forurenet jord, når vejret er til det.
Martinus Christensen er klar ved lågen, men den bliver først åbnet 1. april, Inden da skal et tykt lag murbrokker bredes ud over pladsen, så de tunge maskiner kan køre rundt, og der skal støbes betonunderlag til forurenet jord, når vejret er til det.

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Entreprenør Martinus Christensen ved Gøttrup forventer der bliver god brug for plads til byggematerialer.

Martinus Christensen er ikke typen, der læner sig tilbage og trækker sig væk fra arbejdsmarkedet selvom alderen tillader det. Til april åbner han sin private genbrugsplads på Gøttrupstrand vest for Gøttrup.

- I løbet af i år lukker Affaldscenter Gøttrup, og jeg tror, at mange private og virksomheder vil savne en plads her i området, siger Martinus Christensen, mens han viser rundt på det areal, hvor store bunker byggeaffald allerede ligger klar til sortering.

Genbrugspladsen er specielt til bygge- og nedbrydningsmaterialer og vil være åben efter behov.

- Vi holder åbent nogle timer lørdag og søndag. På hverdage skal folk lige ringe og aftale tid, oplyser han.

I 2009 søgte Martinus Christensen tilladelse til at åbne genbrugspladsen, og nu er alle undersøgelser lavet og tilladelsen givet, så nu er Martinus og sønnen Mogens Christensen i fuld sving med at lægge et lag murbrokker ud over det hele. Ellers bliver der for sumpet, når de store maskiner kører rundt med materialer, forklarer Martinus, mens han peger på vandpytterne, der er lige nu er frosset til is.

Martinus Christensen ønsker også, at genbrugspladsen kan opbevare forurenet jord, men det kræver et støbt betonunderlag. Ofte er det få kubikmeter forurenet jord virksomhederne skal af med, og det er dyrt at køre langt med så lidt. Fra 1. april håber vi på at kunne tilbyde firmaerne, at de kan læsse det af her, oplyser Martinus Christensen, der så vil køre jorden til RenoVest, når der er nok til at fylde en lastbil.

Alt bliver sorteret. Også jord fra større udgravninger bliver finkæmmet og harpet, så den bliver klar til havefolket.

- Folk kan komme her og aflevere deres haveaffald, men køre hjem med den fineste muld, flis, granitskærver eller andet til haven, forklarer han mens han peger på en ordentlig bunke jord, der kommer fra en udgravning i Fjerritslev.

- Vi kan også levere sten, jord, murersand og andre materialer i større mængder til firmaerne, hvilket den nye offentlige genbrugsplads inde i Fjerritslev jo ikke kommer til at kunne, forklarer han. Det eneste man ikke kan aflevere på Martinus' genbrugsplads er hårde hvidevarer. - De skal deponeres og kan ikke genbruges, forklarer han.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 26

Aabybronyt konkurrence

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Udstilling i Galleri Uggerby i Lønstrup - "Op med Humøret"
Sted
Galleri Uggerby, Lønstrup
Dato
25-05-2012
Læs mere