Politisk Nytårsforsæt
Nævn og begrund i prioriteret rækkefølge de tre vigtigste mærkesager for dit politiske arbejde i den kommende byrådsperiode
1: Faglighed og trivsel skal gå hånd i hånd i folkeskolerne. I SF gik vi til valg på at forbedre forholdene for folkeskolerne i Rebild Kommune. Tildelingen pr. elev er ikke god nok og her ligger Rebild kommune lavest i forhold til vores nabokommuner. Derfor skal der fokus på denne udvikling.
2: Naturen og miljøet er vigtig at passe på og beskytte, både for vores selv og i særdeleshed for vores børn og børnebørn. Det er vigtigt at udarbejde for en overordnet strategi for en bæredygtig udvikling og se på mulighederne for at kommunen går i spidsen med for eksempel anvendelsen af vedvarende energi.
3: Tilbuddene til de ældre er en vigtig del af velfærdssamfundets kerneydelser. Ældreplejen skal være god, både for hjemmeboende borgere og for beboere på ældrecentrene. Det er vigtigt at sikre at medarbejderne i hjemmeplejen og på ældrecentrene får tid og mulighed for at vise de ældre anerkendelse og respektere den enkeltes ønsker og behov.
Hvordan vil vælgerne i den kommende periode kunne mærke, at netop du har fået en plads i byrådet?
Jeg vil arbejde for en god og konstruktiv dialog mellem borgere og byråd. Ordentlighed er for mig vigtig i dialogen og det politiske arbejde.
Supplerende kommentarer:
Samtidig vil jeg arbejde for Ledelse tæt på brugere og medarbejdere. Jeg mener, det bedste er at have en leder og en bestyrelse i den enkelte institution, og det giver også et godt samarbejde institutionerne imellem. Jeg synes sporene fra ældreområdet skræmmer og disse spor skal vi lære af. Her flyttede man for år tilbage ledelse væk fra ældrecentrene, fra beboere, pårørende, medarbejdere og frivillige. Nu er der ved at være ledelse på plads igen i de enkelte ældrecentre. Det var et dyrt ?eksperiment?. Det må ikke ske igen.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
6